LYSET i VANDET

IMG_6301

 

For at en akvarel skal leve, skal den lyse.

Hemmeligheden i al akvarelteknik ligger i at få farverne til at lyse ved at lade det hvide papir skinne igennem dem. Blander man hvidt med akvarelfarve, bliver farven “melet”. Lukker man det hvide papir af med en dækkende farve, er det slut med klangen.

For farveklangen er den vigtigste i akvarelmaleri, den er jeg blevet inspireret til, af det utroligt smukke forårssollys, som i de sidste uger er begyndt at stråle om kap med mandeltræerne der blomstrer med hvide og lysrøde farver.
Ud fra disse stærke sanseindtryk, har jeg malet 12 nye akvareller.

Man skal virkelig vide hvad man vil lave når man maler akvarel. Bordet fanger. Man skal være engageret, det er her og nu. Ligesom i livet, man skal vælge, JA eller NEJ

Der er ikke plads til svaghed eller kunsthandel når man maler akvarel. Det handler om hvad det enkelte menneske kan udtrykke, med farver på et stykke papier, her og nu. Snyd bliver hurtigt afsløret, ligesom ej heller name dropping eller andre krykker kan bruges, for at redde en akvarel hvis den ikke har lyset i sig…

 

Farverne har jeg selv fremstillet, med farvepigmenter og gummi arabicum blandet med vand. Derefter har jeg ladet det tørre, for farverne er ikke vandfaste. Det blandede pigment og lim lader sig let røre op med vand til en flydende substans, som man kan male med.

En maling består af et farvestof (pigment) og et bindemiddel. Hvis dette sidste er opløseligt i vand, benævnes malingen “vandfarve”. Akvarelfarver er således vandfarver, og de er tillige karakteriseret ved, at bindemidlet, som i hovedsagen er gummi arabicum opløst i vand, tørrer ved vandets fordampning. Tilsættes vand påny, går gummimidlet atter i opløsning. Bindemiddlet siges at være reversibelt opløseligt.

Vandet bruger jeg også tit til at få farverne til at flyde ud på papiret og ind i hinanden til nye kombinationer. Dette giver billedet en virkning af kontraster mellem hårde og bløde overgange.
Til at opnå hvide eller meget lyse områder, bruger jeg det hvide papir. Ved at undlade at male farve på disse, kan de bruges til at understrege tigerens skarpe tænder.

Akvarellens flydende farve med vådt i vådt overgange, bruger jeg til at male pelsen med de hvide og lyse toner, der er på tigerens hvide bug og visse områder af ansigtet, poterne og halen. Det lyse glider over i den gule tigerpels, og forenes af de sorte striber der slynger sig om dens krop.

For at opnå så god en kvalitet som muligt, har jeg valgt et virkelig godt håndgjort papir, kun beregnet til akvarel. Det måler 56×45 cm. og vejer 400gr. og det er fremstillet af 100% bomuld.

Se selv de 12 nyeste akvareller, der er inspireret af det knivskarpe forårslys, som afslører alt hvad øjet kan se..

HER >>

http://www.uffechristoffersen.net/Uffe_Christoffersen/BIENVENUE.html

IMG_6327

 

Reklamer

Tigerens skarpe kløer og tænder

IMG_6236

At male akvarel er pragtfuldt.

Hemmeligheden i al akvarelteknik ligger i at få farverne til at lyse ved at lade det hvide papir skinne igennem dem. Blander man hvidt med akvarelfarve, bliver farven “melet”. Lukker man det hvide papir af med en dækkende farve, er det slut med klangen.

Farverne har jeg selv lavet med farvepigmenter og gummi arabicum blandet med vand. Derefter har jeg ladet det tørre, for farverne er ikke vandfaste. Det blandede pigment og lim lader sig let røre op med vand til en flydende substans, som man kan male med.

En maling består af et farvestof (pigment) og et bindemiddel. Hvis dette sidste er opløseligt i vand, benævnes malingen “vandfarve”. Akvarelfarver er således vandfarver, og de er tillige karakteriseret ved, at bindemidlet, som i hovedsagen er gummi arabicum opløst i vand, tørrer ved vandets fordampning. Tilsættes vand påny, går gummimidlet atter i opløsning. Bindemiddlet siges at være reversibelt opløseligt.

Uopløselige farvestoffer siges at være “vandægte”, og derfor egnet til akvarelmaleri. I en maling er farvekornene opslæmmet i bindemiddlet, men de må ikke kunne opløses i dette. Hvis et farvestof er opløseligt i vand, er det uegnet til akvarelmaleri, idet den farvede opløsning da vil sive ud i papiret.
Akvarelfarver rives til en ganske overordentlig finhed. Nogle er allerede ifølge fremstillingsmåden, den kemiske fældning, så finkornede, at en dråbe farve på et filterpapir vil sive ud og danne en farvet ring i papiret. Dette gælder f.eks. pariserblåt. Opløselige farver vil altid give en plet, der er farvet i hele sin overflade.

Et grovere pigment, som f.eks. kadmiumrødt, vil derimod, når et tilsvarende forsøg gøres, vise en farvet plet omgivet af en våd, ufarvet ring.

Farverne tørrer lysere op. Farvekornene bindes til hinanden og til malergrunden ved bindestofpartiklerne, men mellem farvekornene efterlader det fordampede vand luftporer, som har et andet lysbrydningsforhold end vandet.

Vandet bruger jeg også tit til at få farverne til at flyde ud på papiret og ind i hinanden til nye kombinationer. Dette giver billedet en virkning af kontraster mellem hårde og bløde overgange.

Det hvide papir bruger jeg til at opnå hvide eller meget lyse områder. Ved at undlade at male farve på disse, kan de bruges til at understrege tigerens skarpe tænder, hvilket er vigtigt, da tigeren er et rovdyr, der lever af vold og mord, og som har blod på kløerne og kødstumper mellem tænderne.

Akvarellens flydende farve med vådt i vådt overgange, bruger jeg til at male pelsen med de hvide og lyse toner, der er på tigerens hvide bug og visse områder af ansigtet, poterne og halen. Det lyse glider over i den gule tigerpels, og forenes af de sorte striber der slynger sig om dens krop.

Jeg har sat mig for at lave 10 super gode akvareller. Nogle bliver valgt ud til en ophængning, hvorimod jeg vil destruere dem, jeg ikke synes lykkes så godt. For at opnå så god en kvalitet som muligt, har jeg valgt et virkelig godt håndgjort papir, kun beregnet til akvarel, som måler 56×45 cm. og vejer 400gr. Det er fremstillet af 100% bomuld.

Papiret bliver fremstillet af bomulds klude, som er absolut ligninfrit for at bevare sin hvidhed. Bliver papiret med alderen brunt, er det ødelæggende for billedet. Det ville det blive, hvis man malede på træholdigt papir.
Det fineste akvarelpapir er stadig kludepapir. Det er uforandret gennem lange tider blevet fremstillet som håndgjort papir eller bøttepapir, der kendes på sin særlige kant og tillige som regel på vandmærket. Disse papirsorter er stærkere og tåler bedre bøjning end selv de bedste sorter af træcellulose.

Kludene renvaskes og klippes i strimler. Dernæst sønderdeles de i en “hollænder”, der er et ovalt trug med en væg i midten. I denne maskine rives kludenes taver fra hinanden, idet vællingen for hvert omløb i beholderen må passere en roterende tromle med skinner.

Selve papiret får sin form ved, at en sigte med messingtrådnet i bunden dyppes ned i stofvællingen. Sigtens kanthøjde bestemmer stofmængden og derved papirets tykkelse. Når vandet er rystet af sigten, lægges det bløde ark på en filtdug. En hel stabel ark presses på én gang fri for overflødigt vand, hvorefter de hænges til tørring.

At kunne lave et stykke akvarelpapir og farver om til en tiger er godt, men at kunne lave en tiger om til farver og akvarelpapir, er meget bedre.
Det er der hemmeligheden ligger i at kunne male akvarel…

Three new paintings

 
.

 

.

 

TEACH ME TIGER. 114 x 146 cm. 2008

SMALL BEACH TIGERS


Computer Art – The Beach Tigers

Computer Art – The Blue Tiger

http://web.mac.com/uffechristoffersen

Computer Art – TEACH ME TIGER

N°13. 15. -29 x 21 cm. TEACH ME TIGER

  

14. 21 x 29 cm.      16. 21 x 29 cm.        17. 21 x 29 cm.