Molstiger på Art Copenhagen 2016

Mit udendørs-atelier på Mols
Mit udendørs-atelier på Mols

Her ses et udvalg af de malerier jeg skal have med på Art Copenhagen 2016.

01. Molstiger 2016. 65x81 cm. 2016
01. Molstiger 2016. 65×81 cm. 2016

 

04. Molstiger 2016. 65x81 cm. 2016
04. Molstiger 2016. 65×81 cm. 2016
05 Tigerlandskab. 65x81cm. 2016
05 Molstiger. 65x81cm. 2016
06. Tigerlandskab. 81x100 cm. 2016
06. Molstiger. 81×100 cm. 2016
07. Tigerlandskab. 81x100 cm. 2016
07. Molstiger. 81×100 cm. 2016
09. Tigerlandskab. 81x100 cm. 2016
09. Molstiger. 81×100 cm. 2016

 

Art Copenhagen 2016

I år fra d. 26 til d. 28 august, deltager jeg på Art Copenhagen med nye malerier, som jeg har malet denne sommer på Mols.

Jeg deltager på Galerie Birchs stand. Galleriet er Danmarks ældste galleri for moderne kunst. Det blev grundlagt i 1946, året før jeg blev født, og galleriet er stadig med i de internationale kunststrømninger.

Art Copenhagen afholder i år deres 20-års jubilæumsmesse, og jeg har deltaget på messen gennem alle årene.
Messens program for jubilæumsåret står i fornyelsens tegn; der udvides med ny lokation, nyt koncept og internationalt fremmøde.
Forum bliver skiftet ud som vært og erstattet af Bella Centret på Amager.

Bella Centret i København
http://www.artcopenhagen.dk

Åbningstider:

Fredag 26. August – kl. 12-20
Lørdag 27. August – kl. 11-19
Søndag 28. August – kl. 11-17

Jeg glæder mig til at hilse på jer på udstillingen.

Mange hilsener

Uffe

Reklamer

Et gensyn med Tigerfrisen

IMG_8585

For et par dage siden havde jeg besøg af den dynamiske Søren Dahl fra radioprogrammet Café Hack.
I 2002 udsmykkede jeg caféen, som er tilknyttet Aarhus teater, med en 15 m. lang frise. Det var rart at høre hvor glad Søren Dahl var, for at se på det store billede, når hans udsendelser blev sendt inde fra caféen, og det gav mig lyst til selv at gense den. I 2007 deltog jeg selv i en af Søren Dahls udsendelser fra Café Hack, men siden da har jeg ikke været på caféen.

Det var en dejlig og super god oplevelse at gense frisen, og samtidig hørte jeg at mange af de gæster der kom på caféen, roste udsmykningen.

I år 1900 åbnede “Theaterrestauranten” på hjørnet, i Aarhus Teaters Bygning. Det var dengang arkitekten Hack Kampman der indrettede lokalerne og maleren/billedhuggeren Karl Hansen-Reistrup udførte en meget lang frise bestående af vilde dyr, som en fresco i hele restauranten. Rummet har i løbet af de sidste 100 år været brugt til mange forskellige formål og det har været en af årsagerne til billedfrisens  undergang. Dog er der bevaret et ca. 3 m. langt og 1 m. højt fragment. Dette forestiller en tiger der står med blikket rettet mod vinranker med drueklaser øverst i billedet.

Efter at have været lukket i mange år, genopstod den gamle teatercafé i 2002 under navnet Café Hack. Det var Arkitekt Mads Møller, fra C.F. Møllers Tegnestue, der genopbyggede den, og den er nu indrettet således at baren er placeret foran en 15 m. lang væg. Fragmentet af den gamle frise er placeret øverst til venstre på væggen og min opgave var at fortsætte frisen med en nyfortolkning, således at den ældre del blev bevaret og integreret i den nye version, på en måde der tydeligt viser hvad der er hvad.

Da jeg malede frisen var jeg optaget af en fortælling af den græske filosof Plutatch, som jeg lod mig inspirere af til dette maleri.

En meget mere uddybende forklaring på dette motiv, kan ses på min tidligere hjemmeside. Klik først på: UDSMYKNINGER og derefter på linket: AARHUS TEATER.

http://www.uffechristoffersen.dk/Dansk/Index_udsmyk.htm

Nye fotos af frisen, taget i denne uge, kan ses på min hjemmeside:
http://www.uffechristoffersen.net/Uffe_Christoffersen/BIENVENUE.html

Jeg ønsker jer en rigtig  en god  sommer,

Mange hilsener

UFFE

 

TIDLIGT FORÅR

IMG_7607ANSIGT til ANSIGT II. 150×180 cm. 2016

Efter en dejlig lang juleferie på vores gård i den naturskønne Nationalpark Mols Bjerge, er det super dejligt at vende tilbage til vores to atelierer, her i Sydfrankrig.

Vejret er meget flot i år med masser af sol. Fuglene synger, mandeltræerne og mimoserne kappes om at blomstre, og alt dufter af det tidlige forår.

Sidst i januar var vi til det årlige trøffelmarked i Uzès som er i nærheden af hvor vi bor.Departementet her er berømt for sine sorte trøfler – ikke uden grund. Faktisk leverer Gard sammen med departementerne Vaucluse og Drome 80 pct. af Frankrigs trøfler. Markedet er berømt og folk kommer langvejs fra, for at købe trøfler eller spise en “trøffelmiddag” på en af byens mange restauranter.

Vi tager hvert år på trøffelmarked for at “snuse” til trøflerne. Man kan købe dem for 100 € pr. 100 gr. Det er dyrt, men den vi købte havde vi meget glæde af, i over en uge :-).

Hele den solrige måned har været med til at give mig inspiration til at male to store malerier der måler hver, 150×180 cm. og som jeg kalder ANSIGT til ANSIGT. Årsagen til titlen er, at de to store tigerhoveder så direkte på mig mens jeg malede dem.

Billederne kan ses på min hjemmeside >>>

http://www.uffechristoffersen.net/Uffe_Christoffersen/BIENVENUE.html

Iøvrigt har jeg lavet en lille film fra mit atelier, som man også kan se på nævnte side 🙂

God fornøjelse.

Mange Hilsener

UFFE

SPEJLINGER, –et tilbageblik

www.uffechristoffersen.net
http://www.uffechristoffersen.net

Uffe Christoffersen - Ib Michael 277 3   Uffe Christoffersen- Ib Michael 277 1   Uffe Christoffersen- Ib MIchael 177 2   Uffe Christoffersen- Ib Michael 277 TEkst

SPEJLINGER, –et tilbageblik

Som kunstner er jeg meget glad for internettet, da det giver mig mulighed for at have en kommunikation med omverdenen, direkte fra atelieret. Det er den rå vare der bliver serveret for publikum 🙂

Jeg så på Facebook at Det Grafiske Værksted havde fødselsdag den 1 maj og fyldte 33 år. Værkstedet ligger i Hjørring og de havde, på deres side, et af mine tryk, som jeg havde fået trykt hos dem i år 2000.
Trykket er fra en grafisk mappe med fire lithografier, hvor det ene er et tekstblad med et digt af Ib Michael. Trykkeren var Niels Peitersen.

Efter en søgning på alle mine hylder med tegninger, akvareller, plakater og tryk fandt jeg ca. 5 mapper, og jeg blev glædeligt overrasket over den klare og  præcise idé, som de viser.
De er trykt på BFK RIEVERS 250g papir og måler 49×64 cm.

Jeg har sat trykkene på forsiden af min hjemmeside, fordi jeg er kommet til at tænke på, at de egentligt aldrig er blevet vist, hverken ved en udstilling, eller på en hjemmeside på internettet.
Nu har jeg sat dem på Facebook, hvor jeg har fået flere ”likes”, samt på min WordPress-side, hvor det bliver vist i et stort flot format, og hvorfra det samtidig, automatisk bliver sendt videre som et link til Linkedin og Twitter 🙂
For mig er det utroligt positivt og spændende, at jeg idag kan bruge internettet til at vise mine billeder, for det kunne jeg ikke for 14 år siden.

Selve den kunstneriske idé, er inspireret af et af forfatteren Ib Michael’s digte. Digtet er skrevet på en lidt speciel måde, fordi man starter med at læse ordet stjernen, og derefter må læse det næste ord, som er stiger osv. Man slutter opstigningen med ordet horisonten. Derefter tager man igen udgangspunkt i ordet stjernen, og fortsætter nedad med ordet sænker og slutter nedstigningen med ordet spejl.

                         horisonten

                        i

                  til vejrs

           stiger

Stjernen

           sænker

                 sig

                      i

                        søens

                              spejl

Der står: “Stjernen stiger til vejrs i horisonten, stjernen sænker sig i søens spejl”.

Det var teksten, og den måde øjet skulle bevæge sig på for at læse teksten, der gav mig ideen til at mine tre tryk skulle være spejlbilleder af tre forskelliger tigre der spejler sig i vandet.
De tre lithografier er henholdvis holdt i gule, røde og blå nuancer, mens tekstsiden er sort med hvid tekst. Når de hænger ved siden af hinanden giver det et klart udtryk, af det projekt jeg lavede for 14 år siden. Det holder. Trykkene kan ses på min hjemmeside og ved at klikke på dem, kan man se dem i et nyt vindue i stort format. http://www.uffechristoffersen.net/Uffe_Christoffersen/BIENVENUE.html

Påskehilsen

 

01. Grinende tiger. 1. 38 x 46 cm. 2014.
01. Grinende tiger. 1. 38 x 46 cm. 2014.
Mine 10 små nye malerier, er blevet meget levende, og de er bare malet, uden tanke om at de skulle blive færdige. Hvis jeg tænkte, at nu skulle de rettes ind og korrigeres, ville det svække og dræbe den spontane malerglæde, der er i dem. Når jeg kun tænker i farver og farveklange, er det fordi jeg ved, at disse før eller siden vil danne billedet. De peger fremad, og skal bruges til at skabe nye landevindninger i de næste billeder.Billederne, der alle måler 38×46 cm, har en grundklang inspireret af de smukke farver man finder ude i det tidlige forår her på Mols.

De små malerier kan man se her>>
http://www.uffechristoffersen.net/Uffe_Christoffersen/MALERIER.htmlDet er tigerhoveder, og det stiller nu engang nogle krav om, at det skal ligne. Når man maler et portræt, så skal det vel også ligne personen –  og i den forbindelse vil jeg nævne, at jeg netop har fået til opgave at male et portræt af den tidligere amtsborgmester Vibeke Storm Rasmussen. Jeg er i gang med skitserne til dette maleri, og det er en utroligt spændende opgave. Jeg vil male Vibeke på samme måde som jeg maler mine tigerhoveder.

Den første skitse (stadie 1) af Vibeke Storm Rasmussen, kan man se på Min blog, som jeg løbende vil opdatere med nye stadier.
Jeg har før malet et portræt af den tidligere borgmester for Københavns Magistrats 3. afdeling Pelle Jarmer, man kan se billedet på Rådhuset i København.
Mange forårshilsener
Uffe