COMPUTER ART / DIGITAL ART

Yellow ocher tiger 36x24 cm. www.uffechristoffersen.net
Yellow ocher tiger 36×24 cm. http://www.uffechristoffersen.net

 

07. A MEMORABLE FANCY. Leviathan. 36x24 cm. www.uffechristoffersen.net
07. A MEMORABLE FANCY. Leviathan. 36×24 cm.
http://www.uffechristoffersen.net

 

 

06. TIGER IN THE NIGHT - TIGER IN THE LIGHT. 36x24 cm.www.uffechristoffersen.net
06. TIGER IN THE NIGHT – TIGER IN THE LIGHT. 36×24 cm.
http://www.uffechristoffersen.net

 

05. PROVERBS OF HELL. The Tigers of wrath are wiser than the horse of instruction. 24x36 cm.www.uffechristoffersen.net
05. PROVERBS OF HELL. The Tigers of wrath are wiser than the horse of instruction. 24×36 cm.
http://www.uffechristoffersen.net

 

Green tiger. 36x24 cm.www.uffechristoffersen.net
Green tiger. 36×24 cm.
http://www.uffechristoffersen.net

 

03.  Tyger! Tyger! burning bright. In the forests of the night. 24x36 cm.www.uffechristoffersen.net
03. Tyger! Tyger! burning bright. In the forests of the night. 24×36 cm.
http://www.uffechristoffersen.net

 

02. Orange tiger. 24x36 cm. www.uffechristoffersen.net
02. Orange tiger. 24×36 cm.
http://www.uffechristoffersen.net

 

01. Hvid tiger. 36x24 cm.www.uffechristoffersen.net
01. Hvid tiger. 36×24 cm.
http://www.uffechristoffersen.net

 

 

 

 

 

 

 

TIGER IN THE NIGHT – TIGER IN THE LIGHT

Tiger in the night – Tiger in the light. Uffe Stadil Christoffersen 2011

Inspireret af William Blake (1757-1827) omhandler mine nye malerier modsætninger, hvor den sorte farve er brugt som udgangspunkt for at opnå store farvekontraster der kan udtrykke tigerens vildskab. 
Ud af den mørke nat, kommer tigeren med sine lysende øjne, skriver Blake i sit digt The Tiger fra Songs of Experience. “Tyger! Tyger! burning bright, In the forests of the night”, og videre “in what distant deeps or skies, Burnt the fire of thine eyes”?
 Blakes tekster og billeder illustrerer hans filosofi, at sjælen og kroppen, ånden og energien, det gode og det onde, Gud og Djævelen, Himmel og Helvede ikke kun er modsætninger, de er også gensidig afhængige og dermed i virkeligheden to sider af samme sag. Blake skriver om modsætninger, som er nødvendige for hinanden.
I “Proverbs of Hell” er en sætning som, “The tygers of wrath are wiser than the horses of instruction”, meget stærk og sigende.

SORT
Farven sort er den mest brugte, fordi den anvendes til blæk, trykning, kopimaskiner, printere, maling o.s.v.
 Sort er den (farve) lysintensitet, som hjernen registrerer, når den betragtede genstand ikke sender lys ind i øjet. Sort er altså “fravær af lys”, og det er meget vanskeligt at fremstille pigmenter, som har den egenskab at opsuge alt lys. Hvid er sorts modsætning det reflekterer alt (næsten alt) lys.
 Henri Matisse (1869-1954) mente at hvis man kunne se noget har det en kulør. Således kaldte Matisse den sorte for farvernes dronning. Han brugte sort som en lysets farve og ikke som mørkets farve.
 Jeg synes selv at farven sort er en meget flot farve og jeg har kredset om den i årevis. Inspireret af Matisse’ syn er jeg nu begyndt at male med masser af sort.

Jeg startede mit maleriprojekt ved at studere de sorte farvepigmenter helt til bunds for af finde frem til den, eller de sorte jeg syntes var bedst at male med.
Til forsøgene lavede jeg også farvetavler som kan indgå i udstillingen.

Det viste sig at ud af ca.10 forskellige sorte farvepigmenter blev valget: 

1. Bensort. (Noir d’Ivoire). 

2. Vinstoksort. (Noir de vigne).

3. Jernoxydsort. Frankrig. (Noir à la chaux. France).

4. Kassel sort. (Terre de Cassel). 



Efter at have studeret både William Blake’s “The Marriage of Heaven and Hell” og den sorte farve lavede jeg mange skitser og skrev en tekst til billederne der dækker mine intentioner. Det blev til et 10 sider PDF-Katalog, som jeg kalder “Tiger in the night – tiger in the light”

New pdf catalog

Download my new PDF Catalog “Tiger in the night – Tiger in the light”. HERE>>
or http://web.mac.com/uffechristoffersen/Site_/Bienvenue.html

A dramatic light against a black background, get the picture to glow. The painting disguises a harsh black tiger head with bright yellow-green eyes and a big red roaring mouths with large sharp, white fangs. Black is the full color that are best suited to lead the drama in my painting to its utmost climax.

5. THE TIGER IN THE NIGHT — THE TIGER IN THE LIGHT

MALERIET
Den sorte farve jeg oftest anvender i mit maleri, er vinstoksort som jeg får her i sydfrankrig, hvor vinstokkene vokser lige uden for min dør. Da de hvert år skal beskæres og da der ind imellem er vinmarker der bliver pløjet op, er det forholdsvis let at få fat på vinstokke og grene. Vi anvender også vinstokke som brænde i pejsen. 
Den farve der fremstilles af vinstokke, er den bedste sorte farve jeg kan få at male med. For at fremstille farvestoffet, tørres og glødes vinstokkene. Der opstår en slags trækul som derefter bliver pulveriseret til et pigment der har en meget smuk dyb sort farve med et blåligt skær.

Den romerske arkitekt Vitruvius (ca. 75 f.kr.-25 f.kr.) sagde om vinstoksort: ”Den sorte farve bliver lige så god som vinen er god, og med den fineste vinstok som giver den bedste vin, kan man fremstille en sort der kan imitere en Indigo blå”. På latin blev farven kaldt ”Negrum Optimum”.



Jeg maler på det rå hørlærred, på fransk kaldes det “Lin Fresque”. Hørs naturlige farve er en neutral grund, som er velegnet til at male tigerstriberne i min billedkomposition. Først maler jeg striberne op med en pastos hvid farve, og for at give disse linier karakter og liv, maler jeg vinstoksort ind i den våde farve. Jeg maler, lange sorte dynamiske penselstrøg med den pastose farve, således at striberne følger dyrets krop og på den måde giver tigeren volumen. Den eksplosive, zigzagstribede penselskrift er et meget vigtigt element i mine malerier. Det er med disse striber jeg beskriver tigerens vildskab og energi, det der kendetegner rovdyrets karakter.

De sorte penselstrøg, som synes at svæve en lille smule foran og bagved lærredets flade, kan siges at “omskrive det tomme” og dermed skabe tigerens form og rummet i billedet. Derved får lærredet, og de dertil kontrasterende penselstrøg, en betydning som tilsammen når langt ud over dem begge.

Tigeren er et rovdyr, der lever af vold og mord, og som har blod på kløerne og kødstumper mellem tænderne. Man kan tale om en forfærdelsens skønhed, en styrkens majestæt, som jeg lader leve gennem mine malerier.
Den heftige tiger, med de glødende øjne, lever som en brændende tilstedeværelse i den mørke jungle. 
Som William Blake udtrykker det i digtet: The tyger, fra hans “Songs of Innocence and Experience”:

Tyger, Tyger, burning bright,

in the forest of the night, 

What immortal hand or eye, 

Could frame thy fearful symmetry?


SE PDF-KATALOG “THE TIGER IN THE NIGHT — THE TIGER IN THE LIGHT” HER >>

Læs mere HER

2. THE TIGER IN THE NIGHT — THE TIGER IN THE LIGHT

SE PDF-KATALOG HER >>

“…Der slog nu en sky op, omgivet af flammer; den rullede gennem afgrunden og formørkede alt under mig, så dybet dernede blev sort, og larmede med en forfærdelig lyd.
Først var der intet at se, andet end en begsort uvejrssky, men da jeg kikkede mod øst, opdagede jeg mellem skyerne en fos af blod og ild, og ikke langt fra mig fik jeg nu øje på en vældig tiger, hvis stribede bugtninger skiftevis steg og sank. Til sidst sneg en flammende tiger sig ud af krattet. Langsomt rejste den sig som en gylden bjergryg, og jeg opdagede dyrets øjne der glødede som ild. Den fejede blade og grene bort fra sig, så det stod op i vældige hvirvler. Og nu så jeg, at det var den sorte tigers hoved. Panden var stribet, men af grønt og purpur, og snart så jeg en mund med en rød tunge og store knivskarpe tænder der kunne knase gennem levende kød og knogler. Tigeren strøg ind imellem junglens træer, så den sorte vegation farvedes af lysende blodstriber. Den var på vej hen imod mig med et åndevæsens rasende hast.
Jeg vågnede, så forsvandt det frygtelige syn, og jeg fandt mig selv siddende på en dejlig flodbred i måneskin…” — frit efter William Blake.

Læs mere HER

1. THE TIGER IN THE NIGHT — THE TIGER IN THE LIGHT

SE PDF-KATALOG HER >>

Et dramatisk lys mod en sort baggrund, får billedet til at gløde. Maleriet forstiller et barsk sort tigerhovede med lysende gulgrønne øjne og et stort, rødt brølende gab med store skarpe, hvide hjørnetænder. Sort er den fuldgyldige farve, der bedst egner sig til at føre dramaet i mit maleri til sit yderste klimaks.

Læs mere HER

THE MARRIAGE OF HEAVEN AND HELL

William Blake (28 November 1757 – 12 August 1827) was an English poet, painter, and printmaker. Largely unrecognised during his lifetime, Blake is now considered a seminal figure in the history of both the poetry and visual arts of the Romantic Age.

———————————————————————————————————

Without Contraries is no progression. Attraction and Repulsion, Reason and Energy, Love and Hate, are necessary to Human existence.

From these contraries spring what the religious call Good & Evil. Good is the passive that obeys Reason. Evil is the active springing from Energy.


Good is Heaven. Evil is Hell

The Voice of the Devil
All Bibles or sacred codes have been the causes of the following Errors.

1) That Man has two real existing principles Viz: a Body & a Soul.
2) That Energy, call’d Evil, is alone from the Body, & that Reason, call’d
Good, is alone from the Soul.
3) That God will torment Man in Eternity for following his Energies.

But the following Contraries to these are True.

1) Man has no Body distinct from his Soul; for that call’d Body is a portion
of Soul discern’d by the five Senses, the chief inlets of Soul in this age.
2) Energy is the only life and is from the Body and Reason is the bound or
outward circumference of Energi.
3) Energy is Eternal Delight.

Those who restrain desire, do so because theirs is weak enough to be restrained; and the restrainer of reason usurps its place & governs the unwilling.

And being restrain’d it by degrees becomes passive till it is only the shadow of desire.


LIVJATAN

Besejringen af Leviatan, gravering af Gustave Doré fra 1865. På billedet dræber Gud det legendariske søuhyre, et motiv, kunstneren har hentet fra Esajas’ Bog 27,1.

LIVJATAN

William Blake (1757-1827) er en af de store digter-filosoffer i verdenslitteraturen. I sin samtid blev han opfattet som sær, kaotisk og ligefrem gal og han levede sit liv – bogstaveligt og billedligt – i Londons sidegader, fattig og delvis glemt. Først i vor tid har han fået en renæssance, som en original og visionær digter, der hører hjemme ved siden af folk som Milton og Shakespeare.

Fra William Blakes (1757- 1827) visionære klassiker, Ægteskabet mellem Himmel og Helvede, (1790-93)
“leviatans hovede”. —Panden var stribet som på en tiger, men af grønt og pupur, og snart så vi en mund og røde gæller stryge hen over det sydende havskum, så det sorte dyb farvedes af lysende blodstriber — på vej hen i mod os som et åndevæsens rasende hast.

Livjatan. — latin: Leviathan) er et kæmpemæsigt havuhyre.
Livjatan omtales i Bibelen som det uhyre, Jahve i urtiden besejrede. Denne kamp mellem Jahve og Livjatan omtales blandt andet i Salmernes Bog 74,14: Du knuste Livjatans hoveder og gav dem som føde til havets fisk. Også i Jobs Bog 40,25 – 41,26 findes kampmotivet, hvor Jahve spørger Job, om denne kunne kæmpe på samme måde som Jahve mod Livjatan.
Dette kampmotiv findes også i andre myter udenfor Bibelen, blandt andet i Ba’alsmyten fra Ugarit, hvor Ba’al dræber Livjatan. Generelt er det dog nedtonet i Gammel Testamente for i stedet at betone Jahves uindskrænket magt. I Salme 104,26 er Livjatan et havuhyre som har havet til legeplads. “Der sejler skibene, der er Livjatan, som du skabte til at lege i det”.

THE TIGER AND THE LAMB

—————————————————————————————

William Blake (1757-1827) er en af de store digter-filosoffer i verdenslitteraturen. I sin samtid blev han opfattet som sær, kaotisk og ligefrem gal og han levede sit liv – bogstaveligt og billedligt – i Londons sidegader, fattig og delvis glemt. Først i vor tid har han fået en renæssance, som en original og visionær digter, der hører hjemme ved siden af folk som Milton og Shakespeare.
————————————————————————————
The Tyger

Tyger! Tyger! burning bright,
In the forests of the night,
What immortal hand or eye
Could frame thy fearful symmetry?
 
In what distant deeps or skies
Burnt the fire of thine eyes?
On what wings dare he aspire?
What the hand dare sieze the fire?
 
And what shoulder, & what art,
Could twist the sinews of thy heart?
And when thy heart began to beat,
What dread hand? & what dread feet?
 
What the hammer? what the chain?
In what furnace was thy brain?
What the anvil? what dread grasp
Dare its deadly terrors clasp?
 
When the stars threw down their spears,
And water’d heaven with their tears,
Did he smile his work to see?
Did he who made the Lamb make thee?
 
Tyger! Tyger! burning bright
In the forests of the night,
What immortal hand or eye
Dare frame thy fearful symmetry?

————————————————————————————————

The Lamb

Little Lamb who made thee
Dost thou know who made thee
Gave thee life & bid thee feed.
By the stream & o’er the mead;
Gave thee clothing of delight,
Softest clothing wooly bright;
Gave thee such a tender voice,
Making all the vales rejoice!
Little Lamb who made thee
Dost thou know who made thee

Little Lamb I’ll tell thee,
Little Lamb I’ll tell thee!
He is called by thy name,
For he calls himself a Lamb:
He is meek & he is mild,
He became a little child:
I a child & thou a lamb,
We are called by his name.
Little Lamb God bless thee.
Little Lamb God bless thee.

—————————————————————————

The Lamb fra ‘Songs of Innocence’ er ikke dogmatik eller symbol, men det simple uforklarlige stykke liv der springer om på marken i hvid uld og vider sig ud til hele verdens åndedræt bæver i det.
Ej heller er The Tyger fra ‘Songs of Experience’ dogmatik eller symbol, men livet der spiller ud i en symfoni over det vældige og det forfærdelige. Frygtløst, omend skælvende betaget, ser Blake vilddyret som det er, opfanger forfærdelsens skønhed, styrkens majestæt og han lader det leve sig frem gennem synerne. Tigeren er ikke et led i udviklingens kæde, men et liv der rækker op til selve skabelsen.
Hvis man ikke læser dette digt med briller – skriver Vilhelm Grønbech* – får man fornemmelsen at det er uforeneligt med vor poesi og vor kultur. Gennem Europas åndsliv går der en stærk uhygge, ofte stigende til smertelig indignation over at Vorherre eller naturen har tilladt et sådant brud på en moralsk verdensorden som dette rovdyr, der lever af vold og mord, og som har blod på kløerne og kødstumper mellem tænderne.

Om lammet og tigeren vil mennesker sige, at de strider mod hinanden, de kan ikke være lige sande; livet kan ikke på én gang være uskyld og vildskab, barnehænder der rusker blidt i snehvid uld, og tænder der knaser gennem levende kød ind i knoglerne. Men Blake har ikke set nogen modsigelse; livet er begge dele – ikke lidt af hvert, ikke så meget af hvert at de to sider til nød kan neutralisere hinanden; livet er uskyld helt ud, og det er vildskab helt ud. Den uskyld som leger i The Lamb er ikke fremstillet ved at lidenskaben destilleres ud af livet. En lykke uden lidenskab og derfor uden smerte eksisterer ikke i Blake’ske verdener.

* Vilhelm Peter Grønbech (14. juni 1873 – 21. april 1948) var dr.phil. og professor i religionshistorie ved Københavns Universitet 1915-43 og udgav en lang række bøger om bl.a. sprog, religion og litteraturpersoner.