LYSET i VANDET

IMG_6301

 

For at en akvarel skal leve, skal den lyse.

Hemmeligheden i al akvarelteknik ligger i at få farverne til at lyse ved at lade det hvide papir skinne igennem dem. Blander man hvidt med akvarelfarve, bliver farven “melet”. Lukker man det hvide papir af med en dækkende farve, er det slut med klangen.

For farveklangen er den vigtigste i akvarelmaleri, den er jeg blevet inspireret til, af det utroligt smukke forårssollys, som i de sidste uger er begyndt at stråle om kap med mandeltræerne der blomstrer med hvide og lysrøde farver.
Ud fra disse stærke sanseindtryk, har jeg malet 12 nye akvareller.

Man skal virkelig vide hvad man vil lave når man maler akvarel. Bordet fanger. Man skal være engageret, det er her og nu. Ligesom i livet, man skal vælge, JA eller NEJ

Der er ikke plads til svaghed eller kunsthandel når man maler akvarel. Det handler om hvad det enkelte menneske kan udtrykke, med farver på et stykke papier, her og nu. Snyd bliver hurtigt afsløret, ligesom ej heller name dropping eller andre krykker kan bruges, for at redde en akvarel hvis den ikke har lyset i sig…

 

Farverne har jeg selv fremstillet, med farvepigmenter og gummi arabicum blandet med vand. Derefter har jeg ladet det tørre, for farverne er ikke vandfaste. Det blandede pigment og lim lader sig let røre op med vand til en flydende substans, som man kan male med.

En maling består af et farvestof (pigment) og et bindemiddel. Hvis dette sidste er opløseligt i vand, benævnes malingen “vandfarve”. Akvarelfarver er således vandfarver, og de er tillige karakteriseret ved, at bindemidlet, som i hovedsagen er gummi arabicum opløst i vand, tørrer ved vandets fordampning. Tilsættes vand påny, går gummimidlet atter i opløsning. Bindemiddlet siges at være reversibelt opløseligt.

Vandet bruger jeg også tit til at få farverne til at flyde ud på papiret og ind i hinanden til nye kombinationer. Dette giver billedet en virkning af kontraster mellem hårde og bløde overgange.
Til at opnå hvide eller meget lyse områder, bruger jeg det hvide papir. Ved at undlade at male farve på disse, kan de bruges til at understrege tigerens skarpe tænder.

Akvarellens flydende farve med vådt i vådt overgange, bruger jeg til at male pelsen med de hvide og lyse toner, der er på tigerens hvide bug og visse områder af ansigtet, poterne og halen. Det lyse glider over i den gule tigerpels, og forenes af de sorte striber der slynger sig om dens krop.

For at opnå så god en kvalitet som muligt, har jeg valgt et virkelig godt håndgjort papir, kun beregnet til akvarel. Det måler 56×45 cm. og vejer 400gr. og det er fremstillet af 100% bomuld.

Se selv de 12 nyeste akvareller, der er inspireret af det knivskarpe forårslys, som afslører alt hvad øjet kan se..

HER >>

http://www.uffechristoffersen.net/Uffe_Christoffersen/BIENVENUE.html

IMG_6327