FORÅR 2016

IMG_7648

Face to Face. 81×65 cm. 2016.

Det er svært at blive indedøre nu hvor foråret er kommet, og derfor går vi lange ture, som så samtidig inspirerer os til at male. Her tænker jeg især på alle de fantastiske farveoplevelser, man får ude i naturen.
De mange mandeltræer er næsten afblomstret, og de smukke lyserøde og hvide blomster, er ved at blive erstattet af fine lysegrønne blade, der lyser mod den azurblå himmel.

Nu er det abrikostræerne der har overtaget. Deres blomster er også hvide og lyserøde, men disse er endnu mere fyldige end mandeltræernes blomster. At se ud over en plantage af abrikostræer, er som at se ind i en tæt lyserød sky.
Samtidig står de talrige tjørnebuske i fuldt flor, og deres lette hvide blomster giver landskabet en næsten overjordisk skønhed som giver en berusende følelse af indre lykke. Det er alt sammen følelser og farveoplevelser der gør et så stort indtryk, at de uvægerligt afspejler sig i maleriet.

Vi går i kuperet terræn ad hjulsporsveje, gennem de blomstrende frugtplantager og den lyse grønne skov, og for sjov har jeg målt hvor langt vi går.
Jeg måler det på mit iWatch: 15 km. i gennemsnit, om dagen.
Mit nye iWatch kan mange ting, bl.a. kan jeg modtage telefonopkald, og her forleden da vi gik ude i naturen, ringede Georgina, fra Galerie Birch, og spurgte om jeg ville deltage på Art Copenhagen 2016, hvilket jeg naturligvis sagde ja til.
Det glæder jeg mig til, da jeg ved at jeg på Galerie Birch’s stand, kommer til at hænge ved siden af betydelige  kunstnere. Det er en stor udfordring og jeg vil derfor gå i “arbejdslejr” for at yde mit bedste.
Art Copenhagen 26 –– 28 August 2016, forgår på Bella Centret i København.

Cornerudstillingen 2016, blev som altid holdt på Sophienholm, og for mig blev det en succes da jeg igen i år fik udsolgt.

Her i det nye år har jeg malet 7 mindre malerier færdig. De kan ses på min hjemmeside >>>  http://www.uffechristoffersen.net/Uffe_Christoffersen/BIENVENUE.html

God fornøjelse.

Mange forårshilsener

fra

UFFE

8 HYPNOTISKE TIGRE, efterår 2015.

08. Hypnotisk tiger. 162x130 cm. 2015
08. Hypnotisk tiger. 162×130 cm. 2015

Mine nye malerier er alle malet dette efterår her i Sydfrankrig.
Du kan se dem i et meget stort format på min hjemmeside:
http://www.uffechristoffersen.net/Uffe_Chris…/BIENVENUE.html

GULE, ORANGE og RØDE TIGRE

IMG_6987

Mine 10 malerier er blevet færdige til Art Copenhagen 2014 !!!
Med disse 10 malerier har jeg fundet ud af, at jo større bevidsthed jeg får om farverne, des bedre og mere præcist kan jeg male.
De lidt dæmpede baggrundsfarver understreger de mere aktive farver, og fungerede som en usynlig lim, som er med til at skabe helhedens klang.
Ud fra disse farver opstår en klarhed, et billedmæssigt lys, hvis emotionelle kraft er meget stærk.
Mit instrument er ikke længere okkerfarven, men dette hemmelige lys, der er kommet af den dæmpede farve, og ud fra dette lys kan jeg derefter male en tiger, der kommer frem fra baggrunden i stærke aktive farver…

Art Copenhagen 

Den  19 – 21 sep. 2014

Solo Show hos Galerie Birch i stand 38A.

Alle mine malerier, der bliver udstillet på messen, er fra sommeren 2014. og kan ses HER>>

Art Copenhagen
Danmarks største internationale kunstmesse

Åbningstider:

Fredag: 16.00-20.00

Lørdag: 11.00-20.00

Søndag: 11.00-17.00

http://artcopenhagen.dk

Adresse: Forum Copenhagen, Julius Thomsens Plads 1, DK-1825 Frederiksberg C

Påskehilsen

 

01. Grinende tiger. 1. 38 x 46 cm. 2014.
01. Grinende tiger. 1. 38 x 46 cm. 2014.
Mine 10 små nye malerier, er blevet meget levende, og de er bare malet, uden tanke om at de skulle blive færdige. Hvis jeg tænkte, at nu skulle de rettes ind og korrigeres, ville det svække og dræbe den spontane malerglæde, der er i dem. Når jeg kun tænker i farver og farveklange, er det fordi jeg ved, at disse før eller siden vil danne billedet. De peger fremad, og skal bruges til at skabe nye landevindninger i de næste billeder.Billederne, der alle måler 38×46 cm, har en grundklang inspireret af de smukke farver man finder ude i det tidlige forår her på Mols.

De små malerier kan man se her>>
http://www.uffechristoffersen.net/Uffe_Christoffersen/MALERIER.htmlDet er tigerhoveder, og det stiller nu engang nogle krav om, at det skal ligne. Når man maler et portræt, så skal det vel også ligne personen –  og i den forbindelse vil jeg nævne, at jeg netop har fået til opgave at male et portræt af den tidligere amtsborgmester Vibeke Storm Rasmussen. Jeg er i gang med skitserne til dette maleri, og det er en utroligt spændende opgave. Jeg vil male Vibeke på samme måde som jeg maler mine tigerhoveder.

Den første skitse (stadie 1) af Vibeke Storm Rasmussen, kan man se på Min blog, som jeg løbende vil opdatere med nye stadier.
Jeg har før malet et portræt af den tidligere borgmester for Københavns Magistrats 3. afdeling Pelle Jarmer, man kan se billedet på Rådhuset i København.
Mange forårshilsener
Uffe

 

STOR KUNST, DER APPELLERER TIL HELE DIT FØLELSESREGISTER

06. Orange tiger. 73x92 cm. 2013
06. Orange tiger. 73×92 cm. 2013

 

Galleri Flintholm – viser noget af vores bedste samtidskunst

Galleriejer Litten Gervang inviterer alle kunstelskere til store oplevelser med en ud- stilling der kaldes ”10 kunst- nere, 10 år på Flintholm”. Lige fra starten i 2003, har ideen være at skabe de smukkeste rammer til kunsten, og med ekstraordinære kunst- nere. Og man må sige at det er lykkedes at leve op til principperne! På 600 kvadratmeter i 2 etager, vises et udsnit af kendte kunstneres værker. Både malerier, skulpturer, krukker og figurer af en meget høj kvalitet. Udstillingen løber frem til den 8. december, og der er åbent torsdage kl. 13-17, og lørdag-søndage 12-16. (Entré). Når Galleri Flintholm holder udstillinger, så trækker det kunstinteresserede fra hele landet. Alene til ferniseringen lørdag den 2. november var der mellem 600 og 700 besøgende, supplerer Litten Gervang.

Maskotten Ejvind byder vel- kommen
Galleri Flintholms flotte tårn- bygning udgør indgangspartiet. En rondel, ja faktisk en gammel fodersilo, som er ombygget til et arkitektonisk mesterværk. Her møder gæsterne Maskotten Ejvind”. En legemsstor lidt abstrakt skulptur, skabt af den tyske kunstner Frank Paul fra Berlin. Titlen er: ”Den sidste arbejder fra Østberlin”. Desuden er der her en meget smuk keramisk krukke, skabt af Per Weiss. Inde i gallerisalen er der flere af Per Weiss’ krukker.

Man træder ind i en stor galleri sal af utrolig skønhed. Mere end 100 nye kunstværker bliver præsenteret. Skabt af 6 malere, 3 keramikere, og en billedhugger. Alle 10 kunstnere hører til i kunstens 1. division:

AnetteWier,Arne Haugen Sørensen, Dorthe Krabbe, Gunleif Grube, Judit Ström, Jørgen Pedersen, Lene Regius, Per Mølgaard, Per Weiss og Uffe Christoffersen.

Malerier og skulpturer, der appellerer til dine følelser! 

Uffe Christoffersens koloristiske tigerbilleder er motiver man kan forholde sig til, men varierer i kraftfulde penselstrøg rent farvemæssigt.

Arne Haugen Sørensen er helt unik. Han er et af dansk kunsts største navne. Galleri Flintholm viser hans lidt mytiske, religiøse billeder. Man svømmer helt hen i drømme ved hans variationer af ”Ikarosfald”. I ved ham Ikaros i den græske mytologi der fløj højere end hans vinger kunne bære..

Blandt malerierne er der også en række farvestrålende keramiske krukker, med afrikansk accent, skabt af keramikeren Lene Regius. Jørgen Pedersen har nogle abstrakte skulpturer med, skabt i bronze og det er helt utroligt hvordan han kan skabe liv i det ellers kolde, rustfri stål.

På 1. sal er der en udstilling af kunstnergruppen Cobra. Her er blandt andet Carl-Henning Pedersens malerier skabt i 1974 stadig fuld af vitalitet og farvestyrke.

En udstilling, der er et rent sansebombardement.

………………………………………

Fra Den Lille Avis. Tirsdag den. 12 november 2013