Molstiger på Art Copenhagen 2016

Mit udendørs-atelier på Mols
Mit udendørs-atelier på Mols

Her ses et udvalg af de malerier jeg skal have med på Art Copenhagen 2016.

01. Molstiger 2016. 65x81 cm. 2016
01. Molstiger 2016. 65×81 cm. 2016

 

04. Molstiger 2016. 65x81 cm. 2016
04. Molstiger 2016. 65×81 cm. 2016
05 Tigerlandskab. 65x81cm. 2016
05 Molstiger. 65x81cm. 2016
06. Tigerlandskab. 81x100 cm. 2016
06. Molstiger. 81×100 cm. 2016
07. Tigerlandskab. 81x100 cm. 2016
07. Molstiger. 81×100 cm. 2016
09. Tigerlandskab. 81x100 cm. 2016
09. Molstiger. 81×100 cm. 2016

 

Art Copenhagen 2016

I år fra d. 26 til d. 28 august, deltager jeg på Art Copenhagen med nye malerier, som jeg har malet denne sommer på Mols.

Jeg deltager på Galerie Birchs stand. Galleriet er Danmarks ældste galleri for moderne kunst. Det blev grundlagt i 1946, året før jeg blev født, og galleriet er stadig med i de internationale kunststrømninger.

Art Copenhagen afholder i år deres 20-års jubilæumsmesse, og jeg har deltaget på messen gennem alle årene.
Messens program for jubilæumsåret står i fornyelsens tegn; der udvides med ny lokation, nyt koncept og internationalt fremmøde.
Forum bliver skiftet ud som vært og erstattet af Bella Centret på Amager.

Bella Centret i København
http://www.artcopenhagen.dk

Åbningstider:

Fredag 26. August – kl. 12-20
Lørdag 27. August – kl. 11-19
Søndag 28. August – kl. 11-17

Jeg glæder mig til at hilse på jer på udstillingen.

Mange hilsener

Uffe

Reklamer

Nyt tigermaleri

Er netop blevet færdigt med et nyt maleri der måler 81×100 cm. Den røde farve på tigerens pande og næseryg er meget aktiv, i forhold til den passive brunrøde, der er i baggrunden. Det gør at tigeren virker levende, samtidig er tigerens krop blevet malet op med grønne og blå penselstrøg, som fremhæver hovedet.

Kan ikke lade være med at tænke på noget jeg skrev ned for et par måneder siden: “At kunne lave farver om til en tiger er godt, men at kunne lave en tiger om til farver, er meget bedre. Det er der hemmeligheden ligger i at kunne male…”

FØDSELSDAG og JUBILÆUMSUDSTILLINGER

01–09–2013
01–09–2013

Det bliver et brag af et efterår, med tigre, farver og udstillinger.
Jeg glæder mig til min syvende separatudstilling d. 28 september hos Galerie Birch i Bredgade 6. 1260 København K.
(Det bliver min 66 års fødselsdagsudstilling 🙂
Galerie Birch  er det ældste danske galleri for moderne kunst, åbnet i 1946, året før jeg blev født.

Selve udstillingen har jeg nu arbejdet på et års tid, og jeg er meget spændt på, hvordan den kommer til at se ud i galleriet.
I de fleste af malerierne, har jeg været inspireret af ældre kinesiske tiger–tuschtegninger, som jeg har fået stor respekt for.
Den måde de har opfattet tigeren på, og hvordan de har fået integreret dyrets striber med rummet uden om dyret. Det er gjort ved hjælp af en vegetation, der giver en stemning af natur, og som kan bestå af bambus med lange tynde blade, som falder i tråd med tigerens striber.
Jeg bruger tigeren, som udgangspunkt, eller som en “malerisk koloristisk model” til at male med farveklange, der siger mig noget i det øjeblik jeg maler, og ser resultatet på lærredet i samspil med de andre farver, så de kommer til at understrege og udtrykke, en tiger der brøler eller er i bevægelse.
Derfor har jeg overvejende, brugt gule og røde farver til denne udstilling i Galerie Birch, for de repræsenterer for mig: Glæde, energi, vildskab, bevægelse og tigerbrøl.
Jeg glæder mig til at se resultatet af mit arbejde, på udstillingen hængt op den 28 september 🙂
Under menuen GALERIE BIRCH 2013, på min hjemmeside, kan man se et mindre udvalg af malerierne til udstillingen. Adressen er : http://www.uffechristoffersen.net
Den 7 september deltager jeg i Galleri Gl. Lejre’s 25 års Jubilæumsudstilling med 2 billeder.
Temaet for udstillingen:
16 kunstnerne har valgt et stykke musik som udgangspunkt for deres kunstværker. Musikken, som hører til hvert kunstværk, kan afspilles gratis ved at scanne en QR-kode.
Som musik har jeg valgt “Tiger Rag”, fordi det direkte oversat betyder “Tiger Klud”,  –Så jeg malede en tiger på et stykke lærred, der ikke var spændt op på  blændramme. Resultatet kan ses på min hjemmeside.

Den 2 november er jeg med på et af Danmarks smukkeste gallerier; Galleri Flintholms 10 års Jubilæumsudstilling.
Litten Gervang skriver: “Hver kunstner udstiller 5 mindre og 5 større værker samt et godt jubilæumstilbud”. –Og jeg er i godt i gang med mine malerier, og vil komme tilbage, med et nyhedsbrev om denne udstilling.

Mange Hilsener og på gensyn

Uffe

Min hustru, kunstmaleren Annette Hoff-Jessen,

Billede

Min hustru, kunstmaleren Annette Hoff-Jessen, og jeg har nu malet sammen i 45 år, regnet fra den tid vi begge startede på det Københavnske Kunstakademi, og samtidig flyttede sammen ud i en lille iskold lejlighed på Amager.

Det var her vores maleriske samarbejde startede for alvor, med vores nye venner fra Akademiet. Det var noget helt nyt for os,

Vi var ikke hippier, selv om vi var klædt i tidens stil og gik med store lammeskindsfrakker, der kom fra Afghanistan, havde skulder langt hår, og læste den visionære seer William Blake (1757-1827) der blev en inspirationskilde bl.a. for beatgenerationens digtere, ikke mindst Allen Ginsberg (1926—97), og senere for rockgruppen The Doors, med sangeren Jim Morrison (1943— 71) i spidsen, der udgav deres første plader i 1967, blev inspireret til deres navn af Blake’s sætning:

“If the doors of perception were cleansed, everything would appear to man as it is infinite.” (Hvis erkendelsens døre blev renset, ville alt fremtræde for mennesket som det er, Uendeligt)
I sangen “End of Night” er en strofe “some are borne to sweet delight, some are borne to the endless night.” direkte fra “Auguries Of Innocence” af William Blake. osv. osv. –Alt fra den tids stømninger var med til at skole vores maleri, som vi så har videreudviklet til det maleri vi står for i dag.

Derfor sender jeg denne indbydelse til Annettes store separatudstilling i Baunhøj Mølle, med fernisering den. 21 juni kl. 17 til 18.30, og den varer lige til den, 21 juli.
Adressen er: BAUNHØJ MØLLE · BAVNEHØJVEJ 31 · 8500 GRENAA · TLF. 86 32 72 45. Møllen er i udstillingsperioderne åben fra kl. 13.00 – 17.00 (mandag lukket)

Fælles for vores billeder har altid været det ekspressive og eksperimenterende maleri, med farven som det væsentlige.
Hvor jeg har malet tigre, har Annette malet ansigter / masker, og mennesker i landskaber..

Annette siger siger selv:

Mine malerier til udstillingen i Baunhøj Mølle, handler om dualitet og forvandling.
Nogle af billederne er blevet til fiktive landskaber, der næsten af sig selv, breder sig ud på lærredet, som drømme der flyder ind i hinanden, og uafladeligt skifter karakter. Formerne åbner sig, og farverne blander sig med hinanden som tåge og lys.
I andre af mine billeder, kredser motivet om ansigtet og masken som udtryk for menneskers skiftende identitet. Hvornår er det ansigtet vi ser, og hvornår er det dækket af en maske. Måske siger masken lige så meget om en person som ansigtet. Som Karen Blixen udtrykte det :”Ikke på dit ansigt skal jeg kende dig, men på din maske”.
Ved at konfrontere de to motivkredse, søger jeg at opnå en kontinuitet i udtrykket, som gør spektret bredere og mere åbent.

Nogle af malerierne kan man se på Annettes hjemmeside.

www.annettehoff-jessen.com

Det vil glæde os begge meget hvis du/I kunne komme og besøge udstillingen, samt  til en hyggelig snak 🙂

Med Mange Venlige Hilsener

Annette & Uffe

PS. Selv arbejder jeg på en separatudstilling jeg skal have i Galerie Birch, med fernisering den. 28 september.

www.uffechristoffersen.net

COMPUTER ART

05.-Tiger-leap.-26,5x36-cm.-2013

 

De første billeder jeg så som var udført på computer så jeg i Paris i året 2000 hos den kendte, nu afdøde maler Roberto Matta. Han viste mig flere billeder han havde lavet på en computer og som var printet ud på papir.  Man kunne sagtens genkende hans motivverden og farvevalg i disse tryk.  Matta syntes selv at det var meget interessant, nyt og sjovt. Jeg må tilstå at jeg på det tidspunkt var lidt forarget og lidt rystet over at denne store maler lavede noget på sådan et ”lavt et plan”. Jeg var jo opdraget til at arbejde med de ædle litografiske teknikker, hvor man maler på sten eller film og trykket bliver lavet på et værksted af en professionel trykker.

Da jeg var ung havde jeg set en kæmpe grafikudstilling af Matta i Silkeborg udført i de traditionelle grafiske teknikker. Under mit besøg hos Matta, fortalte han mig at al denne grafik havde han i sin tid, byttet med Asger Jorn, som derefter havde givet samlingen til museet i Silkeborg.
Besøget hos Matta skulle vise sig at blive til en inspiration som jeg nu har arbejdet jævnligt med i de sidste 8 år.

Da vi lige havde fået vores første computer fik jeg i julegave enwacom tegneplade, med en tegnepen og hvortil der fulgte et mindre malerprogram med fra Corel Painter.
En digital tegneplade er et tilbehør til computere, der gør det muligt at tegne i hånden på en måde, som er langt mere naturlig end med en mus. Ved hjælp af pennens placering på pladen, der svarer til markørens position på skærmen, kan man tegne med en tynd eller bred streg på et dokument man åbner i sit malerprogram.
Det program jeg bruger i dag er Corel Painter 12. som er det nyeste og mest avancerede maler program der er til rådighed i øjeblikket. Det fungerer udmærket på min bærbare MacBook Pro.

Ved at bruge dette ”Painter” program kan man tegne frit på et dokument og gemme sin tegning på computeren. Da man hele tiden har sin originale tegning gemt som en fil kan den bruges  på mange forskellige måder, uden at man ødelægger den med sine eksperimenter.
Derefter kan man tilføje nye planer ovenpå tegningen, ligeså mange det skal være, og male på disse planer med hver sin farve indtil billedet har fået det udtryk man synes er rigtigt. Ved denne proces kan man manipulere hver enkelt plan ved at indsætte fotos, andre tegninger, ændre de indsatte billeders størrelse, perspektiv eller vende dem spejlvendt, ændre farverne og gøre planerne mere eller mindre transparente osv. osv.
Det giver en utrolig stor frihed og som det vigtigste bliver ens ideer hurtigt visualiseret på skærmen.
Når man har arbejdet med et motiv der måske har 10 til 20 forskellige planer, kan man gemme disse som et RIFF dokument, der kan åbnes igen med alle planerne intakte og derved give mulighed for at arbejde videre med billedet.
De forskellige planer kan kopieres og bruges i andre konstellationer.
Når billedet er færdigt kan RIFF-filen gemmes eller eksporteres som en JPEG eller TIFF-fil, hvor alle planerne fusionerer, og kan printes ud som en skitse til et maleri eller en akvarel.

De særlig gode tryk laver jeg et lille oplag med og kalder demCOMPUTER ART / DIGITAL ART:  Billederne bliver trykt  på Arches, 240g/m², 100% syrefrit bomuldspapir, (21 x 29 cm). Farverne er pigmenteret blæk der har en holdbarhed på helt op til 100 år, når de opbevares i en mappe, mens billeder, der er indrammet, vil bevare deres farver i mindst 30 år…