PORTRÆTTET og FARVEN

Portræt af VIBEKE STORM RASMUSSEN af UFFE CHRISTOFFERSEN 2014

Maleriet byder konstant på nye udfordringer.
Den seneste opgave har været et portræt af tidligere regionrådsformand Vibeke Storm Rasmussen. Jeg har malet dette portræt på samme måde som jeg har malet mine andre billeder i denne periode: Jeg har hele tiden ændret de forskellige farvelag, og malet de forskellige komplementærfarver oven på hinanden.
Det er utroligt som ansigtet ændrer udtryk, karakter og stemning med de forskellige farver.
Jeg har malet i omkring 50 år, og har ikke kedet mig et eneste øjeblik.
Jeg glæder mig til stadighed over de overraskelser farverne giver ved deres udstrækning på lærredet, og de oplevelser der opstår ved farvekontrasterne. Man kan aflæse de spontane associationer der opstår under arbejdet.

Da jeg boede i København, studerede jeg flittigt Henri Matisse’s malerier fra omkring 1906 på Statens Museum for Kunst. Det jeg var mest interesseret i var, hvordan han brugte sine farver ved hele tiden at arbejde med komplementærfarvernes muligheder.
Matisse lagde næsten altid en komplementærfarve som undermaling til sine farveflader. Det  giver farven en dybere klang, og gør den mere levende, da man nogle steder kan se områder, hvor den modsatte farve  skinner igennem.
I det berømte billede af “Madame Matisse” ser man kunstnerens hustru med blåsort hår og iført en rød kjole. Baggrunden er på den ene side kold lysegrøn, og den anden side er malet i to forskellige røde farver.

For mange farver – dræber farverne.
En anden kilde til inspiration har været Mark Rothko (1903–1970). Han har i høj grad forstået at begrænse sin palet, og har i yderste konsekvens brugt komplementærfarverne som undermaling for at få de store farveflader i sine malerier til at leve og spænde op mod hinanden.

Jeg har brugt denne metode til at male med komplementærfarverne i mange år til mine tigerportrætter, for på den måde kan jeg blive ved med at male på billedet, lag på lag, indtil jeg er tilfreds med resultatet, og indtil det udtrykker det jeg vil.

Stadie 0
Jeg maler på det rå hørlærred, og begynder med at tegne motivet op med kul.
Kul er godt at arbejde med, fordi jeg kan blive ved med at rette tegningen til, indtil den er klar til farverne.
Derefter maler jeg kulstregerne op med en pastos hvid farve, og for at give disse linier karakter og liv, maler jeg sort ind i den våde farve.

Stadie 1
Ovenpå de sorte penselstrøg har jeg laseret et tyndt farvelag med lærredets kølige farve som baggrund. Denne lasering består af hele farvespektret, men en lysende, gul farve dominerer, der hvor ansigtet træder frem. Herved centreres det vigtigste område i billedet, da det bliver fremhævet af farverne, der i bunden er violette og som derefter stiger op mod ansigtet i rødlige varme nuancer. Denne fordeling af farverne gør, at øjet automatisk søger hen til det gule område i billedet.
Jeg tager altså allerede på dette stadie hensyn til opbygningen i billed-ideen.

Stadie 2
For at bryde den glidende overgang, har jeg malet en klar blå farve i ansigtet, således at dette står i skarp kontrast til resten af billedets farver.
Den blå farve får ansigtet til at ligne en maske, som giver portrættet et vredt udtryk. Det viser at blåt ikke altid er en rolig farve, for det afhænger af, hvordan den bliver brugt i billedet.
Den blå farve i ansigtet skal være klangbund for næste farvelag.

Stadie 3
Oven på den blå farve har jeg derefter malet en varm gul tone.
Det giver fred i billedet, og den blå farve, som ligger under den gule, giver farven liv. Personen ser nu koncentreret og fattet ud, og ansigtet er i harmoni med omgivelserne.

Stadie 4
For at billedet ikke udelukkende skal bestå af varme farver, har jeg derefter malet ansigtet med en kold lys grøn farve, der klinger fint som kontrast til baggrunden, men som iøvrigt er i modsætning billedets helhed.

Stadie 5
Ovenpå ansigtets kølige farve har jeg lagt endnu et gult farvelag, som gør, at personen nu fremstår som venlig og rolig.

 

 

 

 

 

Stadie 6
For at gøre baggrunden mere levende har jeg malet den ene side, som er varm orange, over med en kold lysegrøn farve. Det bevirker, at billedets røde nuancer træder endnu stærkere frem. På den anden side af hovedet maler jeg derefter en kold rød farve der virker som baggrund, og som er komplementær til den grønne på den anden side af hovedet.

Stadie 7
I det færdige billede spiller alle farverne sammen for at skildre et menneske sammensat af alle de aspekter, som en levende og aktiv person består af.

Vibeke Storm Rasmussen. 100×81 cm . 2014.

www.uffechristoffersen.net