PORTRÆTTET og FARVEN

Portræt af VIBEKE STORM RASMUSSEN af UFFE CHRISTOFFERSEN 2014
Portræt af VIBEKE STORM RASMUSSEN af UFFE CHRISTOFFERSEN 2014

PORTRÆTTET og FARVEN

Maleriet byder konstant på nye udfordringer.
Den seneste opgave har været et portræt af tidligere regionrådsformand Vibeke Storm Rasmussen. Jeg har malet dette portræt på samme måde som jeg har malet mine andre billeder i denne periode: Jeg har hele tiden ændret de forskellige farvelag, og malet de forskellige komplementærfarver oven på hinanden.
Det er utroligt som ansigtet ændrer udtryk, karakter og stemning med de forskellige farver.
Jeg har malet i omkring 50 år, og har ikke kedet mig et eneste øjeblik.
Jeg glæder mig til stadighed over de overraskelser farverne giver ved deres udstrækning på lærredet, og de oplevelser der opstår ved farvekontrasterne. Man kan aflæse de spontane associationer der opstår under arbejdet.

Da jeg boede i København, studerede jeg flittigt Henri Matisse’s malerier fra omkring 1906 på Statens Museum for Kunst. Det jeg var mest interesseret i var, hvordan han brugte sine farver ved hele tiden at arbejde med komplementærfarvernes muligheder.
Matisse lagde næsten altid en komplementærfarve som undermaling til sine farveflader. Det  giver farven en dybere klang, og gør den mere levende, da man nogle steder kan se områder, hvor den modsatte farve  skinner igennem.
I det berømte billede af “Madame Matisse” ser man kunstnerens hustru med blåsort hår og iført en rød kjole. Baggrunden er på den ene side kold lysegrøn, og den anden side er malet i to forskellige røde farver.

For mange farver – dræber farverne.
En anden kilde til inspiration har været Mark Rothko (1903–1970). Han har i høj grad forstået at begrænse sin palet, og har i yderste konsekvens brugt komplementærfarverne som undermaling for at få de store farveflader i sine malerier til at leve og spænde op mod hinanden.

Jeg har brugt denne metode til at male med komplementærfarverne i mange år til mine tigerportrætter, for på den måde kan jeg blive ved med at male på billedet, lag på lag, indtil jeg er tilfreds med resultatet, og indtil det udtrykker det jeg vil.

Vibeke Storm Rasmussen. Stadie 1. 100x81 cm. 2014 Sort i hvid pastos farve. (kontrast)
Stadie 0
Jeg maler på det rå hørlærred, og begynder med at tegne motivet op med kul.
Kul er godt at arbejde med, fordi jeg kan blive ved med at rette tegningen til, indtil den er klar til farverne.
Derefter maler jeg kulstregerne op med en pastos hvid farve, og for at give disse linier karakter og liv, maler jeg sort ind i den våde farve.

Vibeke Storm Rasmussen. Stadie 2. 100x81 cm. 2014 (i centrum)
Stadie 1
Ovenpå de sorte penselstrøg har jeg laseret et tyndt farvelag med lærredets kølige farve som baggrund. Denne lasering består af hele farvespektret, men en lysende, gul farve dominerer, der hvor ansigtet træder frem. Herved centreres det vigtigste område i billedet, da det bliver fremhævet af farverne, der i bunden er violette og som derefter stiger op mod ansigtet i rødlige varme nuancer. Denne fordeling af farverne gør, at øjet automatisk søger hen til det gule område i billedet.
Jeg tager altså allerede på dette stadie hensyn til opbygningen i billed-ideen.

Vibeke Storm Rasmussen. Stadie 3. (Vred)
Stadie 2
For at bryde den glidende overgang, har jeg malet en klar blå farve i ansigtet, således at dette står i skarp kontrast til resten af billedets farver.
Den blå farve får ansigtet til at ligne en maske, som giver portrættet et vredt udtryk. Det viser at blåt ikke altid er en rolig farve, for det afhænger af, hvordan den bliver brugt i billedet.
Den blå farve i ansigtet skal være klangbund for næste farvelag.

Vibeke Storm Rasmussen. Stadie 4. (Koncentreret)
Stadie 3
Oven på den blå farve har jeg derefter malet en varm gul tone.
Det giver fred i billedet, og den blå farve, som ligger under den gule, giver farven liv. Personen ser nu koncentreret og fattet ud, og ansigtet er i harmoni med omgivelserne.

Vibeke Storm Rasmussen. Stadie 5. (modsat)
Stadie 4
For at billedet ikke udelukkende skal bestå af varme farver, har jeg derefter malet ansigtet med en kold lys grøn farve, der klinger fint som kontrast til baggrunden, men som iøvrigt er i modsætning billedets helhed.

Vibeke Storm Rasmussen. Stadie 6. (Venlig og rolig)
Stadie 5
Ovenpå ansigtets kølige farve har jeg lagt endnu et gult farvelag, som gør, at personen nu fremstår som venlig og rolig.

Vibeke Storm Rasmussen. Stadie 7. (Glad)

 

 

 

 

 

Stadie 6
For at gøre baggrunden mere levende har jeg malet den ene side, som er varm orange, over med en kold lysegrøn farve. Det bevirker, at billedets røde nuancer træder endnu stærkere frem. På den anden side af hovedet maler jeg derefter en kold rød farve der virker som baggrund, og som er komplementær til den grønne på den anden side af hovedet.

Painter. Vibeke Storm Rasmussen. 100x81 cm. 2014.  - Version 2
Stadie 7
I det færdige billede spiller alle farverne sammen for at skildre et menneske sammensat af alle de aspekter, som en levende og aktiv person består af.

Vibeke Storm Rasmussen. 100x81 cm . 2014.
Vibeke Storm Rasmussen. 100×81 cm . 2014.

www.uffechristoffersen.net 

Reklamer

Søndags frokost

Image

Efter at have nydt “mors frikadeller”, er der ikke noget så dejligt som at slutte et søndagsmåltid med den lokale gedeost.
Gedeosten fra det område hvor vi bor, er meget berømt i hele Frankrig på grund af dens smag. Det forstår jeg godt, for den smager himmelsk, især med et glas Lirac rødvin til og hjemmebagt brød.

Disse tre ting, går op i en højere enhed, som desværre få har mulighed for at opleve i deres liv. Hvis man tager en af disse tre komponenter ud af sammenhængen, mister den sin magiske virkning, af beruselse, nydelse og smagsoplevelse.

Jeg husker stadig med stor forundring en middag her i Frankrig hvor jeg besøgte nogle svenskere, der serverede ost med hvidvin til og uden brød. Det var en oplevelse af åndelig fattigdom, i sær da jeg kiggede rundt på deres vægge, hvor der hang ufatteligt dårlige malerier, så de to ting hang sammen i dette hjem.

Altså: Ost, rødvin og brød bør ikke skilles ad 🙂

www.uffechristoffersen.net

Om at holde tigre

PDF-Katalog, www.uffechristoffersen.net
PDF-Katalog, http://www.uffechristoffersen.net

PDF-Katalog

Er lige blevet færdig med et nyt PDF-Katalog over de billeder jeg vil gå i gang med. Kan bedst lide at have en arbejdsplan der består af billeder og tekst som udgangspunkt. Derved kan jeg male målrettet med den klare idé som baggrund.  –Hvor billederne skal udstille når de bliver færdige ved jeg ikke ikke endnu. –Man kan downloade mit nye PDF-Katalog 🙂

TIGEREN ER PÅ JULESJOV I GALERIE BIRCH

www.uffechristoffersen.net
http://www.uffechristoffersen.net

I ønskes alle en rigtig glædelig jul og et super godt nytår !

Her går det rigtig godt.
Jeg stødte på dette citat af Kierkegaard, som jeg synes er meget rigtigt, da jeg næsten hver dag går mine lange morgenture i naturen, og bliver inspireret til nye farverige og positive malerier:
»Tab for Alt i Livet ikke Lysten til at gaae. Jeg gaaer mig hver Dag det daglige Velbefindende til og gaaer fra enhver Sygdom; jeg har gaaet mig mine bedste Tanker til, og jeg kjender ingen Tanke saa tung, at man jo ikke kan gaae fra den. Nægter Nogen, at Bevægelsen er til: saa gjør jeg som Diogenes, saa gaaer jeg. Negter Nogen, at Sundheden er i Bevægelsen, saa gaaer jeg fra alle sygelige Indvendinger. Naar man saaledes bliver ved at gaa, saa gaar det nok!«.
(Kierkegaard)
Jeg er så heldig at være blevet inviteret med til Galerie Birchs juleudstilling i år. Ejeren af galleriet, Anette Birch, var sidst på sommeren her, for at besøge os og for at se på mine malerier. Det lod til at hun syntes vældig godt om dem.
Anette Birch skriver i sin indbydelse:
TIGEREN ER PÅ JULESJOV I GALERIE BIRCH

“Kære alle,

Det vil glæde os at byde dem velkommen til julesjov i galleriet lørdag den 15. december kl. 11-15.
Helt nye værker af Uffe Christoffersen i størrelser lige til at komme under træet.
Kom ind i varmen og nyd de smukke omgivelser – børn er også hjertelig velkomne!
Vi glæder os til at ønske dem god jul.
Venlig hilsen,
Anette Birch”
Fotos fra ophængningen, samt adresse og åbningstider, kan ses på min hjemmeside,
Man kan også se mine fire helt nye flotte stentryk, samt de tegninger jeg er i gang med til nye malerier 🙂
Mange glade julehilsener
fra
Uffe