SPEJLINGER, –et tilbageblik

www.uffechristoffersen.net
http://www.uffechristoffersen.net

Uffe Christoffersen - Ib Michael 277 3   Uffe Christoffersen- Ib Michael 277 1   Uffe Christoffersen- Ib MIchael 177 2   Uffe Christoffersen- Ib Michael 277 TEkst

SPEJLINGER, –et tilbageblik

Som kunstner er jeg meget glad for internettet, da det giver mig mulighed for at have en kommunikation med omverdenen, direkte fra atelieret. Det er den rå vare der bliver serveret for publikum 🙂

Jeg så på Facebook at Det Grafiske Værksted havde fødselsdag den 1 maj og fyldte 33 år. Værkstedet ligger i Hjørring og de havde, på deres side, et af mine tryk, som jeg havde fået trykt hos dem i år 2000.
Trykket er fra en grafisk mappe med fire lithografier, hvor det ene er et tekstblad med et digt af Ib Michael. Trykkeren var Niels Peitersen.

Efter en søgning på alle mine hylder med tegninger, akvareller, plakater og tryk fandt jeg ca. 5 mapper, og jeg blev glædeligt overrasket over den klare og  præcise idé, som de viser.
De er trykt på BFK RIEVERS 250g papir og måler 49×64 cm.

Jeg har sat trykkene på forsiden af min hjemmeside, fordi jeg er kommet til at tænke på, at de egentligt aldrig er blevet vist, hverken ved en udstilling, eller på en hjemmeside på internettet.
Nu har jeg sat dem på Facebook, hvor jeg har fået flere ”likes”, samt på min WordPress-side, hvor det bliver vist i et stort flot format, og hvorfra det samtidig, automatisk bliver sendt videre som et link til Linkedin og Twitter 🙂
For mig er det utroligt positivt og spændende, at jeg idag kan bruge internettet til at vise mine billeder, for det kunne jeg ikke for 14 år siden.

Selve den kunstneriske idé, er inspireret af et af forfatteren Ib Michael’s digte. Digtet er skrevet på en lidt speciel måde, fordi man starter med at læse ordet stjernen, og derefter må læse det næste ord, som er stiger osv. Man slutter opstigningen med ordet horisonten. Derefter tager man igen udgangspunkt i ordet stjernen, og fortsætter nedad med ordet sænker og slutter nedstigningen med ordet spejl.

                         horisonten

                        i

                  til vejrs

           stiger

Stjernen

           sænker

                 sig

                      i

                        søens

                              spejl

Der står: “Stjernen stiger til vejrs i horisonten, stjernen sænker sig i søens spejl”.

Det var teksten, og den måde øjet skulle bevæge sig på for at læse teksten, der gav mig ideen til at mine tre tryk skulle være spejlbilleder af tre forskelliger tigre der spejler sig i vandet.
De tre lithografier er henholdvis holdt i gule, røde og blå nuancer, mens tekstsiden er sort med hvid tekst. Når de hænger ved siden af hinanden giver det et klart udtryk, af det projekt jeg lavede for 14 år siden. Det holder. Trykkene kan ses på min hjemmeside og ved at klikke på dem, kan man se dem i et nyt vindue i stort format. http://www.uffechristoffersen.net/Uffe_Christoffersen/BIENVENUE.html