Tigerlandskab

Tigerlandskab. 33x41 cm. 2016
Tigerlandskab. 33×41 cm. 2016

Et udvalg af mine malerier som jeg kalder “TIGERLANDSKAB”, kan ses på min hjemmesider.

Med mobil eller iPad:
https://uffech.wordpress.com/2016/07/19/tigerlandskab-2/

Med Computer
http://www.uffechristoffersen.net/Uffe_Christoffersen/BIENVENUE.html

God  fornøjelse 🙂

Reklamer

MOLSTIGEREN

Molstigeren. 100x81 cm. 2015
Molstigeren. 100×81 cm. 2015

FAVER FRA MOLS 2015

I år har jeg tilbragt næsten 5 måneder i Nationalparken Mols Bjerge, fordi vores gård ligger i disse naturskønne omgivelser. For seks år siden fik vi plantet, over 4000 træer på vores jord der omgiver gården. Træerne er nu blevet godt store, og har erstattet nogle af de træer som min mor fik plantet for over 55 år siden.

Her i forsommeren har vi fået et nyt barnebarn som hedder Daniel. Sammen med sin søster er han den 4 generation her på gården 🙂

I denne lykkelig periode har jeg stået ude i naturen og malet mine nye billeder. Ind imellem har det været en barsk omgang, at arbejde ude i den danske sommer.

Den 14-06-2015 lavede jeg dette notat i min notesbog:


“I dag blæser det en halv pelikan, og alligevel er det lykkedes mig at stå udenfor og male. Jeg brugte seks tunge mursten for at få staffeliet til at blive stående. Ellers væltede staffeliet og lærredet fløj afsted hen over marken”.

Det er blevet til nye farver i mine malerier, for jeg kunne ikke undgå at blive påvirket af farverne i den danske natur der omgav mig.

Jeg startede i foråret inden der var blade på træerne, og siden har jeg fulgt med i hvordan landskabet forandrede sig umærkeligt, hen imod en eksplosion af farver, først da gyvelen og mælkebøtterne blomstrede, og de lysende små gulgrønne birkeblade mod de mørke grønne nåletræer, de lysende grønne nye skud på grantræerne, hvor det hele til sidst blev til hundredvis af grønne farver.

I denne periode er jeg blevet inviteret til at udstille på:

1. Art Copenhagen i Galerie Birch’s stand.

2. På det moderne kunstmuseum, C.A.C., (Centro de Arte Contemporáneo) i Vélez-Málaga. Det er Galeria Krabbe der står for udstillengen,

3. Og på Kunstmuseet Trapholt “Ikke til salg!”

Billederne kan ses på min hjemmeside: www.uffechristoffersen.net

Mange glade sommerhilsner fra

UFFE

Art Copenhagen 20015

18 – 20 september
GALERIE BIRCH

18 – 20 September 2015
Friday 4pm – 8pm
Saturday 11am – 7pm
Sunday 11am – 6pm

http://www.artcopenhagen.dk

————————————————–

Centro de Arte Contemporáneo

“Kunsten gennem gallerierne: Galería Krabbe”

Vi er meget stolte over at kunne meddele, at Galería Krabbe er blevet inviteret til at udstille på det moderne kunstmuseum, CAC i Vélez-Málaga. Vi anser det som en anerkendelse af galleriets arbejde.

Galería Krabbe har valgt at vise maleri, skulptur og grafik af 23 kunstnere, som har udstillet i galleriet gennem de sidste 11 år.

Udstillingen har fernisering d.11 september
Udstillingsperioden er: 11.09-08.11-2015.

………………………………………………………………….

Trapholt
IKKE TIL SALG
(arbejdstitel)

19 danske nulevende markante danske kunstnere deltager i udstillingen med hver deres private værk. Udstillingen fortæller de personlige historier bag de enkelte værker, der spænder fra maleri, skulptur til installation.

Udstillingsperiode: 16. september 2015 til 16. maj 2016

www.trapholt.dk

TIGER LEAP / TIGER SPRING

Tiger leap. 114×146 cm 2013

 

Tiger leap. 114x146 cm. 2013
Tiger leap. 114×146 cm. 2013

TIGER LEAP / TIGER SPRING

Det har været en super dag!!! –Og nu slutter jeg ugen med et blogindslag, om et af mine malerier, som jeg skal have med på separatudstillingen i GALERIE BIRCH

På overstående maleri ser man en tiger der springer vandret gennem billedet mod højre, fra et buskads i venstre side.
Allerede på dette stadie tager jeg hensyn til opbygningen af billed-ideen ved at disponere over farveforløbene så de kommer til at understrege handlingen i billedet.
Fra buskadset i venstre side, har jeg valgt en mørk blå farve der toner over i det rød violette, derfra videre i en rød, som toner over i det orange, der derefter ender i en meget lys gul farve i billedets højre side. Denne farvesammensætning er med til at understrege den springende tigers bevægelse tværs gennem billedet, som også bliver understreget af de mørke penselstrøg der associerer til bambusblade, og tigerens striber.

En af grundene til at jeg maler tigre er, at når jeg maler figurerne kan jeg få volumen frem ved hælp af dyrets striber. På denne måde kan jeg få de flotte striber som dyret har, til at indgå i mit maleriske udtryk. Lange penselstrøg der giver et dynamisk udtryk og samtidig beskriver dyrets volumen. Disse striber er også med til at give billedet en rytme således at dyret indgår i helheden som en naturlig følge.

Til denne serie malerier, som jeg kalder “THE JUNGLE TIGER”, har jeg været inspireret af ældre kinesiske tiger–tuschtegninger, som jeg har fået stor respekt for.
Den måde de har opfattet tigeren på, og hvordan de har fået integreret dyrets striber med rummet uden om dyret. Det er gjort ved hjælp af en vegetation, der giver en stemning af natur, og som kan bestå af bambus med lange tynde blade, som falder i tråd med tigerens striber.
Jeg bruger tigeren, som udgangspunkt, eller som en “malerisk koloristisk model” til at male med farveklange, der siger mig noget i det øjeblik jeg maler, og ser resultatet på lærredet i samspil med de andre farver, så de kommer til at understrege og udtrykke, en tiger der brøler eller er i bevægelse.
Farverne jeg har valgt, er hovedsagligt røde og gule, som er de samme man kan se ved solopgang / solnedgang, for det er på det tidspunkt tigeren jager og er mest dynamisk.

 

 

 

 

 

FØDSELSDAG og JUBILÆUMSUDSTILLINGER

01–09–2013
01–09–2013

Det bliver et brag af et efterår, med tigre, farver og udstillinger.
Jeg glæder mig til min syvende separatudstilling d. 28 september hos Galerie Birch i Bredgade 6. 1260 København K.
(Det bliver min 66 års fødselsdagsudstilling 🙂
Galerie Birch  er det ældste danske galleri for moderne kunst, åbnet i 1946, året før jeg blev født.

Selve udstillingen har jeg nu arbejdet på et års tid, og jeg er meget spændt på, hvordan den kommer til at se ud i galleriet.
I de fleste af malerierne, har jeg været inspireret af ældre kinesiske tiger–tuschtegninger, som jeg har fået stor respekt for.
Den måde de har opfattet tigeren på, og hvordan de har fået integreret dyrets striber med rummet uden om dyret. Det er gjort ved hjælp af en vegetation, der giver en stemning af natur, og som kan bestå af bambus med lange tynde blade, som falder i tråd med tigerens striber.
Jeg bruger tigeren, som udgangspunkt, eller som en “malerisk koloristisk model” til at male med farveklange, der siger mig noget i det øjeblik jeg maler, og ser resultatet på lærredet i samspil med de andre farver, så de kommer til at understrege og udtrykke, en tiger der brøler eller er i bevægelse.
Derfor har jeg overvejende, brugt gule og røde farver til denne udstilling i Galerie Birch, for de repræsenterer for mig: Glæde, energi, vildskab, bevægelse og tigerbrøl.
Jeg glæder mig til at se resultatet af mit arbejde, på udstillingen hængt op den 28 september 🙂
Under menuen GALERIE BIRCH 2013, på min hjemmeside, kan man se et mindre udvalg af malerierne til udstillingen. Adressen er : http://www.uffechristoffersen.net
Den 7 september deltager jeg i Galleri Gl. Lejre’s 25 års Jubilæumsudstilling med 2 billeder.
Temaet for udstillingen:
16 kunstnerne har valgt et stykke musik som udgangspunkt for deres kunstværker. Musikken, som hører til hvert kunstværk, kan afspilles gratis ved at scanne en QR-kode.
Som musik har jeg valgt “Tiger Rag”, fordi det direkte oversat betyder “Tiger Klud”,  –Så jeg malede en tiger på et stykke lærred, der ikke var spændt op på  blændramme. Resultatet kan ses på min hjemmeside.

Den 2 november er jeg med på et af Danmarks smukkeste gallerier; Galleri Flintholms 10 års Jubilæumsudstilling.
Litten Gervang skriver: “Hver kunstner udstiller 5 mindre og 5 større værker samt et godt jubilæumstilbud”. –Og jeg er i godt i gang med mine malerier, og vil komme tilbage, med et nyhedsbrev om denne udstilling.

Mange Hilsener og på gensyn

Uffe

COMPUTER ART

05.-Tiger-leap.-26,5x36-cm.-2013

 

De første billeder jeg så som var udført på computer så jeg i Paris i året 2000 hos den kendte, nu afdøde maler Roberto Matta. Han viste mig flere billeder han havde lavet på en computer og som var printet ud på papir.  Man kunne sagtens genkende hans motivverden og farvevalg i disse tryk.  Matta syntes selv at det var meget interessant, nyt og sjovt. Jeg må tilstå at jeg på det tidspunkt var lidt forarget og lidt rystet over at denne store maler lavede noget på sådan et ”lavt et plan”. Jeg var jo opdraget til at arbejde med de ædle litografiske teknikker, hvor man maler på sten eller film og trykket bliver lavet på et værksted af en professionel trykker.

Da jeg var ung havde jeg set en kæmpe grafikudstilling af Matta i Silkeborg udført i de traditionelle grafiske teknikker. Under mit besøg hos Matta, fortalte han mig at al denne grafik havde han i sin tid, byttet med Asger Jorn, som derefter havde givet samlingen til museet i Silkeborg.
Besøget hos Matta skulle vise sig at blive til en inspiration som jeg nu har arbejdet jævnligt med i de sidste 8 år.

Da vi lige havde fået vores første computer fik jeg i julegave enwacom tegneplade, med en tegnepen og hvortil der fulgte et mindre malerprogram med fra Corel Painter.
En digital tegneplade er et tilbehør til computere, der gør det muligt at tegne i hånden på en måde, som er langt mere naturlig end med en mus. Ved hjælp af pennens placering på pladen, der svarer til markørens position på skærmen, kan man tegne med en tynd eller bred streg på et dokument man åbner i sit malerprogram.
Det program jeg bruger i dag er Corel Painter 12. som er det nyeste og mest avancerede maler program der er til rådighed i øjeblikket. Det fungerer udmærket på min bærbare MacBook Pro.

Ved at bruge dette ”Painter” program kan man tegne frit på et dokument og gemme sin tegning på computeren. Da man hele tiden har sin originale tegning gemt som en fil kan den bruges  på mange forskellige måder, uden at man ødelægger den med sine eksperimenter.
Derefter kan man tilføje nye planer ovenpå tegningen, ligeså mange det skal være, og male på disse planer med hver sin farve indtil billedet har fået det udtryk man synes er rigtigt. Ved denne proces kan man manipulere hver enkelt plan ved at indsætte fotos, andre tegninger, ændre de indsatte billeders størrelse, perspektiv eller vende dem spejlvendt, ændre farverne og gøre planerne mere eller mindre transparente osv. osv.
Det giver en utrolig stor frihed og som det vigtigste bliver ens ideer hurtigt visualiseret på skærmen.
Når man har arbejdet med et motiv der måske har 10 til 20 forskellige planer, kan man gemme disse som et RIFF dokument, der kan åbnes igen med alle planerne intakte og derved give mulighed for at arbejde videre med billedet.
De forskellige planer kan kopieres og bruges i andre konstellationer.
Når billedet er færdigt kan RIFF-filen gemmes eller eksporteres som en JPEG eller TIFF-fil, hvor alle planerne fusionerer, og kan printes ud som en skitse til et maleri eller en akvarel.

De særlig gode tryk laver jeg et lille oplag med og kalder demCOMPUTER ART / DIGITAL ART:  Billederne bliver trykt  på Arches, 240g/m², 100% syrefrit bomuldspapir, (21 x 29 cm). Farverne er pigmenteret blæk der har en holdbarhed på helt op til 100 år, når de opbevares i en mappe, mens billeder, der er indrammet, vil bevare deres farver i mindst 30 år…

TIGER STRIPES

One of the reasons that I paint tigers is that when I draw figures can I get volume up with the aid of animal stripes. In this way I can get the nice stripes to the animal, to enter into my painterly expression. Long brushstrokes that give a dynamic look, while also describing the animal’s volume. These stripes are also helping to give the image a rhythm so that the animal in perfect harmony as a natural consequence.

After drawing the figure with chalk and draw coal, I paint the lines with a white Pastos color. Into this watery color I paint a black which is tinted by the white. If the white color was not there it would be very black death and unambiguous. It would for me be very hard to get on with the next color layer, if not the blacks were “open” with all its nuances …

02. Sandokan. 146x114 cm. www.uffechristoffersen.net
02. Sandokan. 146×114 cm.
http://www.uffechristoffersen.net