TIGER LEAP / TIGER SPRING

Tiger leap. 114×146 cm 2013

 

Tiger leap. 114x146 cm. 2013
Tiger leap. 114×146 cm. 2013

TIGER LEAP / TIGER SPRING

Det har været en super dag!!! –Og nu slutter jeg ugen med et blogindslag, om et af mine malerier, som jeg skal have med på separatudstillingen i GALERIE BIRCH

På overstående maleri ser man en tiger der springer vandret gennem billedet mod højre, fra et buskads i venstre side.
Allerede på dette stadie tager jeg hensyn til opbygningen af billed-ideen ved at disponere over farveforløbene så de kommer til at understrege handlingen i billedet.
Fra buskadset i venstre side, har jeg valgt en mørk blå farve der toner over i det rød violette, derfra videre i en rød, som toner over i det orange, der derefter ender i en meget lys gul farve i billedets højre side. Denne farvesammensætning er med til at understrege den springende tigers bevægelse tværs gennem billedet, som også bliver understreget af de mørke penselstrøg der associerer til bambusblade, og tigerens striber.

En af grundene til at jeg maler tigre er, at når jeg maler figurerne kan jeg få volumen frem ved hælp af dyrets striber. På denne måde kan jeg få de flotte striber som dyret har, til at indgå i mit maleriske udtryk. Lange penselstrøg der giver et dynamisk udtryk og samtidig beskriver dyrets volumen. Disse striber er også med til at give billedet en rytme således at dyret indgår i helheden som en naturlig følge.

Til denne serie malerier, som jeg kalder “THE JUNGLE TIGER”, har jeg været inspireret af ældre kinesiske tiger–tuschtegninger, som jeg har fået stor respekt for.
Den måde de har opfattet tigeren på, og hvordan de har fået integreret dyrets striber med rummet uden om dyret. Det er gjort ved hjælp af en vegetation, der giver en stemning af natur, og som kan bestå af bambus med lange tynde blade, som falder i tråd med tigerens striber.
Jeg bruger tigeren, som udgangspunkt, eller som en “malerisk koloristisk model” til at male med farveklange, der siger mig noget i det øjeblik jeg maler, og ser resultatet på lærredet i samspil med de andre farver, så de kommer til at understrege og udtrykke, en tiger der brøler eller er i bevægelse.
Farverne jeg har valgt, er hovedsagligt røde og gule, som er de samme man kan se ved solopgang / solnedgang, for det er på det tidspunkt tigeren jager og er mest dynamisk.

 

 

 

 

 

Reklamer

TIGER

01. Tiger.  35x27 cm. 2013
01. Tiger. 35×27 cm. 2013

 

02. Tiger.  35x27 cm. 2013
02. Tiger. 35×27 cm. 2013

 

03. Tiger.  35x27 cm. 2013
03. Tiger. 35×27 cm. 2013

 

 

THE JUNGLE TIGER

08. Tiger King. 114x146 cm. (in progress) www.uffechristoffersen.net
08. Tiger King. 114×146 cm. (in progress)
http://www.uffechristoffersen.net

 

Ud af 8 billeder, fra serien The Jungle Tiger, som jeg arbejder på til min udstilling i Galerie Birch i slutningen af september i år, har jeg valgt at vise Tiger King der måler 146×114 cm. til dette blog indlæg.
I mit forrige blog indlæg “Tigerstriber” kan man tydligt se de sorte penselstrøg på det rå Lin Fresque (omtalt HER), der danner tegningen i billedet.
Ovenpå disse penselstrøg der danner motivet, som er en tiger der springer vandret gennem billedet mod venstre, fra et buskads i højre side, laserer jeg et tyndt farvelag over hele billedfladen i forskellige farver.
Allerede på dette stadie tager jeg hensyn til opbygningen af billed-ideen ved at disponere over farveforløbene så de kommer til at understrege handlingen i billedet.
Fra buskadset i højre side, har jeg valgt en mørk blå farve der  toner over i det rød violette, derfra videre i en rød, som toner over i det orange, der derefter ender i en meget lys gul farve i billedets venstre side. Denne farvesammensætning er med til at understrege den springende tigers bevægelse tværs gennem billedet, som også bliver understreget af de mørke penselstrøg der associerer til bambusblade, og tigerens striber.

 

charcoal on canvas

01.Tigers in landscape. 114x146 cm. www.uffechristoffersen.net
01.Tigers in landscape. 114×146 cm. http://www.uffechristoffersen.net
02. Sandokan. 146×114 cm. http://www.uffechristoffersen.net
02. Sandokan. 146x114 cm. www.uffechristoffersen.net
02. Sandokan. 146×114 cm. http://www.uffechristoffersen.net
03. Tiger attack. 146x114 cm. www.uffechristoffersen.net
03. Tiger attack. 146×114 cm.
http://www.uffechristoffersen.net

 

04. Tiger. 146x114 cm. www.uffechristoffersen.net
04. Tiger. 146×114 cm. http://www.uffechristoffersen.net

 

05. Tiger leap. 114x146 cm. www.uffechristoffersen.net
05. Tiger leap. 114×146 cm. http://www.uffechristoffersen.net

 

06. Monarch of the mountains. 146x114 cm.  www.uffechristoffersen.net
06. Monarch of the mountains. 146×114 cm. http://www.uffechristoffersen.net

 

08. Tiger attacking. 146x114. cm. www.uffechristoffersen.net
08. Tiger attacking. 146×114. cm. http://www.uffechristoffersen.net

 

08. Tiger king. 114x146 cm. www.uffechristoffersen.net
08. Tiger king. 114×146 cm. http://www.uffechristoffersen.net

 

 

 

 

 

THE JUNGLE TIGER

www.uffechristoffersen.net
http://www.uffechristoffersen.net

Jeg maler på det rå hørlærred, på fransk kaldes det “Lin Fresque”. Hørrets naturlige farve er en neutral grund som giver mig mulighed for at tegne motivet op med kridt. Kridt er godt at arbejde med, fordi jeg kan blive ved med at rette tegningen til, indtil den er klar til farverne. Derefter erstatter jeg kridtstregen med tegnekul, som “æder” sig mere ind i lærredet og virker mere naturligt da det er tigerstriber og lange blade jeg maler.

Jeg laver altid et stort forarbejde til mine billeder, da jeg synes at udtrykket bliver stærkest og klarest, når jeg har lavet masser af skitser inden jeg påbegynder mit arbejde. Derfor har jeg altid en klar ide, mit “hvem, hvornår og hvorfor, hvordan og hvor meget” og en arbejdstegning til mine billeder. –Der sker nok af overraskelser, ændringer og nye ideer, under selve maleriets forløb som jeg skal tage stilling til.

Derfor er det godt at skrive om de forskellige forløb som projekterne kommer igennem. I dette tilfælde hedder projektet “The Jungle Tiger”:

Den eksplosive, zigzagstribede sorte skrift på lærredet er, for mig, et meget vigtigt element. Det er den der viser tigerens vildskab og energi. Det er denne dynamiske skrift der bedst udtrykker tigerens karakter, ligegyldig hvilken vinkel tigeren ses fra, eller hvor tæt på eller fjern den er.
På denne måde kan jeg få de flotte striber som dyret har, til at indgå i mit maleriske udtryk. De lange striber giver et dynamisk udtryk og samtidig beskriver de dyrets volumen. Disse striber er også med til at give billedet en rytme således at dyret indgår i helheden, med baggrundens lange bambusblade, som en naturlig følge.
De sorte kulstreger, synes at svæve en lille smule foran og bagved
lærredets flade, og kan siges at “omskrive det tomme” og dermed skabe tigerens form og rummet i billedet.

Billedserien “THE JUNGLE TIGER” handler om energi. Ren naturenergi som den kommer til udtryk i et af de vildeste af rovdyrene, tigeren og dens dynamiske bevægelser.

 

PS: Maleri har meget med filosofi at gøre og omvendt.

Den franske filosof, Merleau Merleau-Ponty (1908-1961) spørger: Når linjen ikke kun fremstiller den fladebestemte gengivelse, men både går ind i og ud foran billedplanet, hvor befinder den sig så egentlig?
Når Maurice skriver om stregen, som svæver en lille smule foran og bagved den flade, “som den behændigt betjener sig af”, så iagttager han den, når den for eksempel “omskriver det hvide” og dermed undertiden skaber volumen og planer.
I en over-tydelig form ser man det i Matisse’s pennetegninger, hvor han alene ved linjens omskrivende virkning fremstiller objekternes volumen og deres foran/bagved, altså billedets rumlige planer. Det er i sig selv en forunderlig virkning.

Det var bare et lille eksempel om en streg

 

JUNGLETIGEREN SOM AKVAREL

Tiger attack. 31 x 45 cm. www.uffechristoffersen.net
Tiger attack. 31 x 45 cm. http://www.uffechristoffersen.net

 

Er i dag begyndt på 8 akvareller, der hver måler 31 x 45 cm, og har de samme motiver, som mine Computer Art billeder.
Jeg har først, under stor koncentration, tegnet tigeren op med en sort pensel. Synes det er en stor udfordring, da farven suger straks ind i et det tykke håndlavede akvarelpapir, og er derfor umulig at rette når man har malet sit strøg.

Papiret bliver fremstillet af hør klude, som er absolut ligninfrit for at bevare sin hvidhed. Bliver det med alderen brunt er det ødelæggende for billedet, som det vil blive his man malede på træholdig papir.
Det fineste akvarelpapir er stadig kludepapir. Det er uforandret gennem lange tider blevet fremstillet som håndgjort papir eller bøttepapir, der kendes på sin særlige kant og tillige som regel på vandmærket. Disse papirsorter er stærkere og tåler bedre bøjning end selv de bedste sorter af træcellulose.

Som nævnt er råmateriale hvide linnedklude af hør. bomuld er mindre værdifuldt. Kludene renvaskes og klippes i strimler. Dernæst sønderdeles de i en “hollænder”, der er et ovalt trug med en væg i midten. I denne maskine rives kludenes taver fra hinanden, idet vællingen for hvert omløb i beholderen må passere en roterende tromle med skinner.

Håndgjort papir, bøttepapir, fremstilles ved, at en sigte med messingtrådnet i bunden dyppes ned i stofvællingen. Sigtens kanthøjde bestemmer stofmængden og derved papirets tykkelse. Når vandet er rystet af sigten, lægges det bløde ark på en filtdug. En hel stabel ark presses på én gang fri for overflødigt vand, hvorefter de hænges til tørring.

Det papir jeg bruge er håndlavet her i Frankrig og hedder “Cahier Aquarelle” 400 gr. fremstillet af Moulin de Larroque.

 

 

 

 

AT MALE DET SAMME MOTIV

Photo: www.uffechristoffersen.net
Photo: http://www.uffechristoffersen.net
Min teori er at man, hele sit liv, kan male et glas vand der står på et bord. En er årsagerne er, at det er meget svært og kompliceret at male, da der er så mange hensyn at tage, før at billedet bliver godt. Det lyder umiddelbart  kedeligt, og det er det også før man prøver at male dette motiv, fordi så vil man opleve hvor rigt det er og kan blive.
Der er mange faktorer der spiller ind, dels er der en selv, hvordan man er og bliver gennem livet, som afspejler sig i det man maler.
Dels kan man undersøge hvor rigt vand, glas, og sollys er.
GLAS er jo et meget spænende materiale da glas er et amorft materiale, som oftest overvejende består af Siliciumdioxid.
En vandrehistorie siger, at fordi glas er væske, er dette årsagen til, at en gammel vinduesrude er tykkest forneden, fordi glasset er sunket. Sandheden er, at i gamle dage blev vinduesruder lavet af mundblæst glas som blev klippet op og rettet ud, og derfor blev det fuldt af skævheder.
Tænk på at man har mange glasting og glasskår fra oldtiden.
Moderne glas er såkaldt float-glas, der laves ved, at smeltet sand bliver trukket henover, et flydende tin bad, og derved gør glasset utroligt lige i både tykkelsen, samt i skævheder.
VAND er en kemisk forbindelse, der er flydende ved stuetemperatur og under standardtryk. Det har den kemiske formel H2O, hvilket betyder, at ét vandmolekyle er sammensat af to brintatomer og ét iltatom. Vand findes næsten overalt på jorden, og det er nødvendigt for alle kendte livsformer. Ca. 70% af jordens overflade er dækket af vand.
Netop fordi vand er nødvendigt for livet på jorden, har det altid haft en central rolle i mytologi og folkesagn.
I det gamle Amerika dansede indianerne regndans i tørketider i håb om, at guderne ville bringe dem regnvand, og i Bibelen er der historien om Noahs ark, om en syndflod der truer med at udrydde livet på jorden. Et andet bibelsk eksempel er, da Moses får havet til at dele sig og danne en tør flugtvej, ad hvilken han og hans følge kunne flygte fra Faraos hær.
Nogle kulturer tilbad endda havets gud. Nordboernes havgud hed Njord, romernes Neptun og grækernes Poseidon.
Derudover er vand ét af kelternes tre grundelementer: vand, jord og ild. Det er også ét af de fire klassiske græske elementer: jord, vand, luft og ild, og det er ét af de fem kinesiske grundelementer: vand, luft, ild, træ og metal.
SOLLYS er det ord, man bruger i daglig tale om den synlige del af Solens elektromagnetiske stråling. Sollysets opdeles af os naturligt i ultraviolet sollys, UVA, synligt lys og nærinfrarødt sollys.
Sollys er kilden til al energi i økosystemerne. Den opfanges af klorofylmolekylerne og omdannes igennem fotosyntesen til kemisk energi, som er bundet i druesukker. Planterne bruger selv en betydelig del af den opsamlede energi i deres respiration, men en væsentlig del går ind i fødenettene via planteæderne.
I dag er sollyset meget aktuelt da man efterhånden mange steder ser solcelleanlæg på hustagene. Solceller er den reneste og mest miljøvenlige energikilde, som der findes i dag. Solceller er drevet af sollys, som bliver omsat til el ved hjælp af fotoelektrisk effekt. Ethvert solcelleanlæg har en vekselretter eller en inverter, som omsætter den producerede jævnstrøm til vekselstrøm, som dermed kan bruges i almindelige, private husstande.
Det vigtigste er selve det at male, fordi når man ved at undersøge et emne grundigt, med mange forsøg, så påvirker det også det færdige resultat. Her tænker jeg på den italienske maler og grafiker Giorgio Morandi (1890 – 1964). Hans malerier er kendt for deres mystik i at afbilde tilsyneladende simple emner, som blev hovedsageligt begrænset til vaser, flasker, skåle, blomster og landskaber.
Gennem hele sin karriere, koncentreret Morandi sig næsten udelukkende om stilleben og landskaber, bortset fra nogle få selvportrætter. Med stor følsomhed over for tone, farve og kompositorisk balance, ville han skildre de samme velkendte flasker og vaser igen og igen i malerierne, der var bemærkelsesværdige for deres enkelhed. En produktiv maler, med en produktion af 1350 oliemalerier. Han har også lavet 133 raderinger, og hans tegninger og akvareller er næsten abstrakte. Han forklarede: “Hvad der interesserer mig mest, er at udtrykke hvad der er i naturen, i den synlige verden”, han sagde også: “Intet er mere abstrakt end virkeligheden”