Sommer-atelier

FullSizeRender

Sommer-atelier
I denne periode står jeg midt i naturen og maler i mit udendørs atelier på Mols. Det består af et hjemmelavet halvtag bygget af granstammer, der er åbent til de tre sider, men hvor mine malerier og materialer er godt beskyttet. Staffeliet står frit under åben himmel, og farverne på maleriet lyser op, og kan ses klart og tydeligt.

“Solskinsbilleder” er min arbejdstitel på den serie billeder jeg arbejder på. Årsagen til titlen er, at jeg kun kan male når det er godt vejr. Når det blæser en halv pelikan, dirrer lærredet, som om der er sat en rystemotor til, for at forhindre penslen i at male det rigtige sted. Øjene, munden og ikke mindst snuden bliver placeret som om det er et portræt malet af Picasso eller Jorn.

Men når solen skinner og det er vindstille, er det super godt og der er sommerfugle, både inde i maven og udenfor, mens jeg står og maler de nye malerier. Det er en frihed jeg oplever når jeg arbejder under det store himmelrum der åbner sig over mig, og min glæde og mit farvevalg bliver selvfølgelig påvirket af sommerens forskellige farver og den stemning jeg er i.

Fotos fra mit sommer-atelier kan ses på min hjemmeside:
http://www.uffechristoffersen.net/Uffe_Christoffersen/BIENVENUE.html

Sti
Vi har ca. 8 hektar jord til vores gård her i Nationalparken Mols bjerge, og det meste er beplantet med mange forskellige træsorter, mens resten er dækket af vilde græsarter og blomster.

Da jeg har en meget stærk slåmaskine, som er beregnet til at skære højt ukrudt ned med, har jeg kunne lave en 2 km. lang kondisti der går gennem det kuperede terræn med skov og græsarealer. Så den sti bruger vi flittigt i løbet af dagen og jeg føler at jeg render rundt i et af mine maleriers farver.

Fotos fra stien kan ligeledes ses på min hjemmeside.

 

Reklamer

Man ska ku li lortet

Uffe-Christoffersen-

Billedserien “THE JUNGLE TIGER” handler om farver, energi og bevægelse. Det er tiger motiver der er inspireret af den Kinesiske måde at opfatte tigeren på.
Jeg tegnede først motiverne, hvorefter jeg gav motiverne farver på min computer. Det program jeg bruger i dag er Corel Painter 12. som er det nyeste og mest avancerede malerprogram der er til rådighed i øjeblikket. Ved at bruge dette ”Painter” program kan man tegne frit på et dokument og gemme sin tegning på computeren. Da man hele tiden har sin originale tegning gemt som en fil kan den bruges på mange forskellige måder, uden at man ødelægger den med sine eksperimenter.

Derefter har jeg malet 8 akvareller med det samme motivAkvarelfarverne jeg maler med er farvepulver jeg har blandet med gummi arabicum (lat. ‘arabisk gummi’) oprørt med vand, som kan bruges som bindemiddel til akvarelfarver.

Det papir jeg bruger er håndlavet her i Frankrig. Det vejer 400 gr. og er fremstillet af Moulin de Larroque. (Læs mere på en af mine sider HER).

På den måde har jeg lært de 8 nye motiver godt at kende, og er begyndt at holde meget af dem, hvilket jeg tror er meget vigtigt, da et stærkt og positivt engagement derved kan komme til udtryk i maleriet.

Når man maler, så skal billederne råbe på en hver morgen, råbe at jeg skal ind at male på dem, for de vil videre i deres process, det er dem der bestemmer (tror de), –og på den måde ved jeg at udtrykket kommer fra mig selv, der er en “dialog” mellem billederne og en selv. Sådan er det nu med billedeserien “THE JUNGLE TIGER”, grunden er også at de har været lang tid undervejs i mit sind, før jeg kunne begynde den møjsommelige start med de første tegningerne.
I det lidt grove malersprog, der til tider kan være blandt kollegaer siger man “Man skal kunne lide lortet”, og det betyder i virkeligheden at man må acceptere de billeder der er nødvendige for en at male, selvom det til tider ser lidt ejendommeligt ud, og man tænker jo også, på hvad andre mon synes om billederne…

TIGER STRIPES

One of the reasons that I paint tigers is that when I draw figures can I get volume up with the aid of animal stripes. In this way I can get the nice stripes to the animal, to enter into my painterly expression. Long brushstrokes that give a dynamic look, while also describing the animal’s volume. These stripes are also helping to give the image a rhythm so that the animal in perfect harmony as a natural consequence.

After drawing the figure with chalk and draw coal, I paint the lines with a white Pastos color. Into this watery color I paint a black which is tinted by the white. If the white color was not there it would be very black death and unambiguous. It would for me be very hard to get on with the next color layer, if not the blacks were “open” with all its nuances …

02. Sandokan. 146x114 cm. www.uffechristoffersen.net
02. Sandokan. 146×114 cm.
http://www.uffechristoffersen.net

THE JUNGLE TIGER

www.uffechristoffersen.net
http://www.uffechristoffersen.net

Jeg maler på det rå hørlærred, på fransk kaldes det “Lin Fresque”. Hørrets naturlige farve er en neutral grund som giver mig mulighed for at tegne motivet op med kridt. Kridt er godt at arbejde med, fordi jeg kan blive ved med at rette tegningen til, indtil den er klar til farverne. Derefter erstatter jeg kridtstregen med tegnekul, som “æder” sig mere ind i lærredet og virker mere naturligt da det er tigerstriber og lange blade jeg maler.

Jeg laver altid et stort forarbejde til mine billeder, da jeg synes at udtrykket bliver stærkest og klarest, når jeg har lavet masser af skitser inden jeg påbegynder mit arbejde. Derfor har jeg altid en klar ide, mit “hvem, hvornår og hvorfor, hvordan og hvor meget” og en arbejdstegning til mine billeder. –Der sker nok af overraskelser, ændringer og nye ideer, under selve maleriets forløb som jeg skal tage stilling til.

Derfor er det godt at skrive om de forskellige forløb som projekterne kommer igennem. I dette tilfælde hedder projektet “The Jungle Tiger”:

Den eksplosive, zigzagstribede sorte skrift på lærredet er, for mig, et meget vigtigt element. Det er den der viser tigerens vildskab og energi. Det er denne dynamiske skrift der bedst udtrykker tigerens karakter, ligegyldig hvilken vinkel tigeren ses fra, eller hvor tæt på eller fjern den er.
På denne måde kan jeg få de flotte striber som dyret har, til at indgå i mit maleriske udtryk. De lange striber giver et dynamisk udtryk og samtidig beskriver de dyrets volumen. Disse striber er også med til at give billedet en rytme således at dyret indgår i helheden, med baggrundens lange bambusblade, som en naturlig følge.
De sorte kulstreger, synes at svæve en lille smule foran og bagved
lærredets flade, og kan siges at “omskrive det tomme” og dermed skabe tigerens form og rummet i billedet.

Billedserien “THE JUNGLE TIGER” handler om energi. Ren naturenergi som den kommer til udtryk i et af de vildeste af rovdyrene, tigeren og dens dynamiske bevægelser.

 

PS: Maleri har meget med filosofi at gøre og omvendt.

Den franske filosof, Merleau Merleau-Ponty (1908-1961) spørger: Når linjen ikke kun fremstiller den fladebestemte gengivelse, men både går ind i og ud foran billedplanet, hvor befinder den sig så egentlig?
Når Maurice skriver om stregen, som svæver en lille smule foran og bagved den flade, “som den behændigt betjener sig af”, så iagttager han den, når den for eksempel “omskriver det hvide” og dermed undertiden skaber volumen og planer.
I en over-tydelig form ser man det i Matisse’s pennetegninger, hvor han alene ved linjens omskrivende virkning fremstiller objekternes volumen og deres foran/bagved, altså billedets rumlige planer. Det er i sig selv en forunderlig virkning.

Det var bare et lille eksempel om en streg

 

JUNGLETIGEREN SOM AKVAREL

Tiger attack. 31 x 45 cm. www.uffechristoffersen.net
Tiger attack. 31 x 45 cm. http://www.uffechristoffersen.net

 

Er i dag begyndt på 8 akvareller, der hver måler 31 x 45 cm, og har de samme motiver, som mine Computer Art billeder.
Jeg har først, under stor koncentration, tegnet tigeren op med en sort pensel. Synes det er en stor udfordring, da farven suger straks ind i et det tykke håndlavede akvarelpapir, og er derfor umulig at rette når man har malet sit strøg.

Papiret bliver fremstillet af hør klude, som er absolut ligninfrit for at bevare sin hvidhed. Bliver det med alderen brunt er det ødelæggende for billedet, som det vil blive his man malede på træholdig papir.
Det fineste akvarelpapir er stadig kludepapir. Det er uforandret gennem lange tider blevet fremstillet som håndgjort papir eller bøttepapir, der kendes på sin særlige kant og tillige som regel på vandmærket. Disse papirsorter er stærkere og tåler bedre bøjning end selv de bedste sorter af træcellulose.

Som nævnt er råmateriale hvide linnedklude af hør. bomuld er mindre værdifuldt. Kludene renvaskes og klippes i strimler. Dernæst sønderdeles de i en “hollænder”, der er et ovalt trug med en væg i midten. I denne maskine rives kludenes taver fra hinanden, idet vællingen for hvert omløb i beholderen må passere en roterende tromle med skinner.

Håndgjort papir, bøttepapir, fremstilles ved, at en sigte med messingtrådnet i bunden dyppes ned i stofvællingen. Sigtens kanthøjde bestemmer stofmængden og derved papirets tykkelse. Når vandet er rystet af sigten, lægges det bløde ark på en filtdug. En hel stabel ark presses på én gang fri for overflødigt vand, hvorefter de hænges til tørring.

Det papir jeg bruge er håndlavet her i Frankrig og hedder “Cahier Aquarelle” 400 gr. fremstillet af Moulin de Larroque.