UFFE på ART COPENHAGEN

03. Molstigeren 27x33 cm. 2015

03. molstigeren. 27×33 cm. 2015

Nu er jeg kommet hjem til mit atelier i Fontarèches, hvor farverne er helt anderledes end i Danmark. Under mit 5 måneders malerophold på Mols,  oplevede jeg alle de grønne farver som en eksplosion, og det var til stor inspiration for mig, i mit maleri.
Her i Sydfrankrig er farverne meget varmere og jeg er begyndt at male med gule, orange og røde farver. Den store kontrast mellem farverne her og i Danmark, giver mig ny inspiration da jeg oplever dem meget intenst og på en ny måde. Denne vekselvirkning, hvor jeg har mulighed for at opholde mig i de to lande i længere perioder, er meget berigende for min farvebesættelse🙂
Jeg har den glæde at jeg atter i år er blevet bedt om at deltage i Galerie Birch’s flotte stand på Art Copenhagen 2015.
Det bliver med de nye malerier, som jeg malede i sommer på Mols.
De kan ses på min hjemmeside:
www.uffechristoffersen.net

Galeriet skriver i sin indbydelse til Art Copenhagen:

VÆR MED NÅR ÅRETS KUNSTMESSE,

ART COPENHAGEN 2015, LØBER AF STABLEN

DEN 18-20 SEPTEMBER I FORUM

Find os i stand 046, hvor vi står klar til at byde velkommen og viser gode danske kunstnere såsom

Uffe Christoffersen, Robert Jacobsen,

Carl-Henning Pedersen, Lise Honoré,

Nes Lerpa og Jan Sivertsen
Friday 4pm – 8pm
Saturday 11am – 7pm
Sunday 11am – 6pm

www.artcopenhagen.dk     www.galeriebirch.com

Mange Hilsener

UFFE