STENTRYK

IMG_6653

OPRYDNING I STENTRYK-SKUFFEN

Under den store oprydning i vores hus, fandt jeg, på mine hylder med tegninger, akvareller, plakater og Computer Art, en skuffe med grafiske mapper, fra serien “Spejlinger”, trykt i år 2000, hvoraf det ene er et tekstblad med et digt af Ib Michael. I skuffen lå der også andre litografier fra serien “Fire sten-tryk tigre”, som jeg lavede i 2012.

Disse litografier har aldrig været udstillet, så derfor vil jeg vise dem på min hjemmeside. Det er en måde, hvormed jeg kan kommunikere med omverdenen, direkte fra atelieret.

www.uffechristoffersen.net 

IDEEN BAG DEN GRAFISKE MAPPE “SPEJLINGER”

Selve den kunstneriske idé i stentrykkene, var inspireret af et af forfatteren Ib Michael’s digte.

                         horisonten

                        i

                  til vejrs

           stiger

Stjernen

           sænker

                 sig

                      i

                        søens

                              spejl

Der står: “Stjernen stiger til vejrs i horisonten, stjernen sænker sig i søens spejl”.

Det var teksten, og den måde øjet skulle bevæge sig på for at læse teksten, der gav mig ideen til at mine tre tryk skulle være spejlbilleder af tre forskelliger tigre der spejler sig i vandet.

De tre litografier er henholdvis holdt i gule, røde og blå nuancer, mens tekstsiden er sort med hvid tekst. Når de hænger ved siden af hinanden giver det et klart udtryk, af det projekt jeg lavede for 14 år siden, og hvorfor mappen blev kaldt SPEJLINGER.
www.uffechristoffersen.net

“FIRE STENTRYK–TIGRE”

De fire tigerbilleder handler om energi. Ren naturenergi som den kommer til udtryk i et af de vildeste af rovdyrene, tigeren og dens dynamiske bevægelser. De eksplosive farver på papiret er, for mig, et meget vigtigt element. Det er dem der viser det stærke udtryk der er i tigeren, dens vildskab og energi.

I de fire tryk har jeg malet tigeren direkte på stenen, med en dynamisk, koloristisk penselskrift, og derefter trykt dem på det litografiske papir.

LITOGRAFIERNE KAN SES PÅ MIN HJEMMESIDE:

www.uffechristoffersen.net 

Ved at klikke på billederne, åbner de sig i et nyt vindue. Derefter klikker man igen på billedet og det bliver vist i et rigtig stort format, så man virkelig kan se og studere trykket.

 

Mange hilsener og rigtig god fornøjelse

Uffe