HUS FRA MIDDELALDEREN I SYDFRANKRIG

01. Huset i vinterlys

Vi har nu boet her i Sydfrankrig i 24 år, og har besluttet os til at flytte til Danmark igen. Vi har en lille gård der ligger i naturskønne omgivelser i Nationalparken Mols Bjerge. Der har vi nu fået byggetilladels til at lave vores store lade om til bolig, eller for os kan det blive to store atelierer. Derfor har vi sat vores hus til salg, fra Januar måned i år.

IMG_6056

IMG_6054

IMG_6062

IMG_6038

12. Uffe Stadil Christoffersen i sit atelier i Fontareches. Juli 2012.

DSC_4304

04. Have 1

12. Terasse

13

14

Beboelse:                                 263 m2

Stue:                                         26 m2

Terrasse:                                  71 m2

Gårdhave:                                 26 m2

Etager:                                       3

Badeværelse/toilet:                    1 (mulighed at lave flere)

Hvælvede rum:                           6

Opvarmning:                               Oliefyr + pejs

Garage:                                       23 m2

Balkon:                                         1

Stil:                                 Nedlagt vingård fra middelalderen.

Beliggenhed:                               I centrum af landsby

Udsigt:                                        Chateau, kirke, skov

Orientation:                                Øst. syd, vest

Swimmingpool:   Nej (mulighed for vandbassin eller jacuzzi)

For omkring et år siden, begyndte vi at tale om at sælge det store hus i sydfrankrig, som har været vores hjem i de sidste 24 år.
Nu, hvor et nyt år netop er begyndt, har vi sat projektet i gang, huset er nu til salg.
Hvis nogen af jer drømmer om et stort hus fra middelalderen, får i chancen her!
Huset var tidligere en vingård, da vi købte det stod den gamle vinpresse stadig i et af rummene, og der var båse til dyr, og en krybbe til hestene.
Markerne er solgt fra, de har ligget udenom landsbyen.
Huset ligger lige i centrum af den ganske lille landsby, Fontarèches, med kirken og chateau’et som nærmeste naboer. Det ligger højt, og fra husets ene side, er der udsigt over en skov af Pinjer og Kastanietræer.

Byens navn, Fontarèches, kommer af Erectus fontana, den sprudlende kilde. Kilden springer stadig, dog mere adstadigt.
Det var romerne der, omkring år 0, gav byen sit navn. De kaldte den Villa de Fonte Erecto, men engang i 1500-tallet blev navnet ændret til det nuværende Fontarèches. Foran huset breder en fredelig, grusbelagt plads sig ud og tre ældgamle Akacietræer strækker deres krogede grene ud mod huset og pladsen.  Alle husene i landsbyen er bygget af okkergule sten, som lyser i solen, og sol er her masser af, det er netop i denne region at der er flest solskinstimer i hele Frankrig. Byen ligger på en lav klippe på højsletten, omgivet af store øde strækninger med skov og lave stedsegrønne vækster. La Garrigue kaldes dette landskab, og her kan vi gå i timer uden at møde andre end vildsvinene og kaninerne.

Vi har været meget glade for at bo her, og vil helt sikkert komme til at savne det, men vores beslutning er taget. Det er på tide at komme videre!
Selve huset er konfortabelt, de tykke mure gør det køligt om sommeren, og holder på varmen om vinteren. Godt hjulpet af oliefyret selvfølgelig. Der er en meget stor terrasse, med meget sol hele året rundt, og en lille skyggefuld gårdhave til de varme sommerdage.
Vi har sat prisen i samråd med en ejendomsmægler. Ikke ret høj af to grunde. Der er ingen swimmingpool, og der er kun et badeværelse i huset. Der er dog masser af muligheder og plads til at indrette alle de badeværelser man kunne ønske sig. Desuden er der kun omkrig 80 km. til middelhavet.