TIGEREN I BEVÆGELSE

TIGER I BEVÆGELSE: 162x97 cm. 2013

TIGER I BEVÆGELSE: 162×97 cm. 2013

Inspiration

“Tiger i bevægelse”, er titlen på 4 af de nye malerier, (162×97 cm.) som jeg viser i Galleri Flintholm fra den 2 november til den 8 december.
Titlen er inspireret af Alberto Giacometti’s skulptur “l’homme qui marche I” – eller “The Walking Man”.  Giacometti har udtalt, at “den naturlige balance i den gåendes bevægelse, er et symbol på menneskets egen livsenergi.”
Den samme livsenergi kommer tydeligt frem, også i tigerens bevægelser, når den går, og det er denne naturlige energi og vildskab, som har været igangsættende for mine billeder.
Den vitale kraft, som er i Giacometti’s gående figur, er også til stede i den maleriske proces, den ligger ikke kun i den livsenergi, både mennesker og dyrs bevægelser udstråler, men også i arbejdet med at opnå den i maleriet.

Bevægelse

Bevægelse er et visuelt virkemiddel, der medvirker til den illusion, at billedelementer bevæger sig i tid. Illusionen kan spænde over utallige stadier – fra stilstand til hyperaktiv bevægelse.
Når man taler om begrebet “bevægelse i et billede” har det ikke umiddelbart noget at gøre med om billedet viser et motiv i bevægelse.
Bevægelse angiver den rejse rundt i billedet, beskueren aktivt foretager med sine øjne, mellem billedets forskellige elementer, og som derved bygger en handling op. Den kan vises i tegningen, i kompositionen, og i farverne.

På ovenstående billede ser man en tiger der kommer gående ud mod beskueren. Jeg viser at dyret er i bevægelse, ved allerede på et tidligt stadie at tage hensyn til opbygningen af billed-ideen. Det gør jeg ved at disponere over farveforløbene, så de kommer til at understrege handlingen i billedet.
Til det lyse område i højre side, har jeg valgt en lys gul farve der, mod venstre, toner over i  en lys orange, og derfra videre i en lys rød, som endelig går over i en lys violet. Fordi disse farvede baggrundstoner er så lyse, virker de som passive farver, og denne farvesammensætning er med til at understrege den fremadgående tigers bevægelse. Tigerens fremdrift er malet med en gul farve, der er mere mættet end den i baggrunden, og den giver derfor indtryk af at dyret kommer ud fra tågen, direkte mod beskuren.
Den meget stærke gule farve, som hovedet har, er det mest aktive, og det der er længst fremme i billedrummet.
Således opstår der en fremadgående bevægelse ved hjælp af farverne, som giver en stemning og historie til billedet. Man kan få en oplevelse af, at tigeren kommer mod en, ud fra tågen, på sine lydløse, lidt diffuse bløde poter, og man kan se de store, skarpe kløer, der træder tydeligt frem og er parate…

 Uffe Christoffersen