THE JUNGLE TIGER

08. Tiger King. 114x146 cm. (in progress) www.uffechristoffersen.net

08. Tiger King. 114×146 cm. (in progress)
http://www.uffechristoffersen.net

 

Ud af 8 billeder, fra serien The Jungle Tiger, som jeg arbejder på til min udstilling i Galerie Birch i slutningen af september i år, har jeg valgt at vise Tiger King der måler 146×114 cm. til dette blog indlæg.
I mit forrige blog indlæg “Tigerstriber” kan man tydligt se de sorte penselstrøg på det rå Lin Fresque (omtalt HER), der danner tegningen i billedet.
Ovenpå disse penselstrøg der danner motivet, som er en tiger der springer vandret gennem billedet mod venstre, fra et buskads i højre side, laserer jeg et tyndt farvelag over hele billedfladen i forskellige farver.
Allerede på dette stadie tager jeg hensyn til opbygningen af billed-ideen ved at disponere over farveforløbene så de kommer til at understrege handlingen i billedet.
Fra buskadset i højre side, har jeg valgt en mørk blå farve der  toner over i det rød violette, derfra videre i en rød, som toner over i det orange, der derefter ender i en meget lys gul farve i billedets venstre side. Denne farvesammensætning er med til at understrege den springende tigers bevægelse tværs gennem billedet, som også bliver understreget af de mørke penselstrøg der associerer til bambusblade, og tigerens striber.