En dag med Dorte på besøg

Dorte Philipsen fra Galleri Gl. Lejre. www.ufechristoffersen.net

Dorte Philipsen fra Galleri Gl. Lejre.
http://www.ufechristoffersen.net

 

I torsdags havde vi Dorte Philipsen, fra Galleri Gl. Lejre, på besøg til frokost, for vi skulle tale om galleriets 25 år’s jubilæum. Det er jo mange år for et galleri, og både Annette og jeg har været med fra de første år af galleriets historie. Min første separatudstilling havde jeg i 1990 og jeg har udstillet der jævnligt siden.

Inden vores møde havde Dorte sendt os en mail og spurgt os vi ville være med. Det ville vi selvfølgelig meget gerne og vi glæder os til at deltage i en udstilling der er anderledes og med et indhold, i stedet for at udstille “bare for at udstille”.

“7. sep. – 2013
Jubilæumsudstillingen.
NU 25 år – kunstnerne vælger et musik stykke og laver 2 malerier, det ene  til salg, det andet sælges over auktion til et velgørende formål,
Musikstykket skal på en eller anden måde kunne høres når man ser på maleriet – teknikerne må løse det –
Der skal laves en billede show der vises på stor skærm, udstillinger og  livet i galleriet igennem de 25 år –”

På billedet ser man Dorte sidde i vores stue og tre malerier str.130×97 cm. som hun fik med til at have i kommision, indtil jeg kommer med de to malerier der bliver udstillet på jubilæumsudstillingen den 7. sep.