Gule farvers lysægthed

09. Gul tiger 45x31 cm. 2013. Akvarel. www.uffechristoffersen.net

09. Gul tiger 45×31 cm. 2013. Akvarel. http://www.uffechristoffersen.net

 

Lysægtheden af akvarelfarver kan man prøve ved at male striber af alle de farver, man bruger, lægge en sort strimmel papir tværs over halvdelen, og lade prøverne henstå i et sydvendt vindue. Efter nogle måneders forløb vil man måske se ændringer i nogle, medens andre farver er ganske uforandrede, selv efter års forløb.

De fem mest almindlige gule farvepigmenter til akvarelfarve:
De mest almindelige gule farvers lystægthed i akvarel, og som er uopløselige i vand og derved *vandægte er Okker, en naturlig jordfarve, som findes i lysere og mørke varieteter, og høre til mineralfarverne.
Koboltgult  (aureolin) der er en voldsom og stærk gul farve. Den erstatter det tidligere brugte indiskegult. Pigmentet fremstilledes tidligere af urin fra køer, som blev holdt på en pinefuld diæt af mangoblade. Det anvendtes i akvarel og som lasur i olie fra slutningen af 1700-t. til ca. 1920, da produktionen ophørte. Marsgult, der er en kunstig okker, er lysægte.
Kadmium gul, er en farve der er lysægte i akvarelmaleriet, men kan bleges. I oliemaleriet er farven meget lysægte. Det skyldes at lindolien lægger sig som en beskyttende hinde rundt om hvert farvekorn, hvorimod i akvarelmaleriet er Gummi arabicum en meget mild form for lim, som ikke beskytter farvepigmenter på nogen som hels måde, det eneste limen gør at fastholde farvestrøget på papiret.
Kromgult kan bruges, da den er næsten lysægte.
Strontiangult er ret lysægte, men er ikke hel *vandægte, da den har en tildens at “bløde” ud i papiret.

*Vandægte: se tidligere blogindlæg  “OPLØSELIGE OG UOPLØSELIGE PIGMENTER” HER

www.uffechristoffersen.net