To talere og to malere

 

Invitation til fernisering lørdag d. 27 oktober.
Klokken 15 vil vores to talere, den forhenværende kulturminister JYTTE HILDEN og Hummel bossen CHRISTIAN STADIL åbne vores udstilling i Janus Bygningen.

Jytte Hilden, som allerde i midten af firserne købte et maleri af Annette der hænger på en hædersplads i hendes stue, har været så fantastisk og positiv at ville køre den lange vej, med tog fra København, til Tistrup for at åbne vores udstilling i Janus Bygningen.  –Jytte skriver selv  “en tur tværs gennem det skønne Danmark”.

Christian Stadil, er min nevø, og som barn løb han ind og ud af vores atelier, ligesom hans farmor ofte tog ham med på den Fries Udstillingsbygning, og senere i mange gallerier, for at se vores billeder, når vi udstillede der. Christian’s far, min bror, har købt mange billeder af mig op gennem årene, og de har været med til at give Christian den interesse for kunst, som han har i dag.

Annette og jeg udstiller i hvert sit rum, med ca. 25 nye malerier hver. De er alle malet inden for det sidste års tid i vores hjem i Sydfrankrig, hvor lyset og farverne er meget anderledes end i Danmark.

Det har været til stor inspiration for os begge at male til den samme udstilling, for selv om vi bruger det samme lærred, de samme farver, og maler billeder i de samme formater, er vores udtryk meget forskelligt. Dette kommer tydeligt frem i de nye malerier, som vi glæder os til at vise, side om side.

Nogle af vores malerier til udstillingen kan ses på de to hjemmesider:
www.annettehoff-jessen.com og www.uffechristoffersen.net

Vi er til stede under ferniseringen og glæder os til at hilse på vores gæster.

På gensyn i Janus Bygningen den. 27 oktober mellem 13 og 17. Lærkevej 25, 6862 Tistrup.
Udstillingen varer til og med d. 25 november. Åbent tirsdag-søndag kl. 13-16

Mange Hilsener

Annette & Uffe