Eugéne Chevreul

Udsnit fra Chevreuls laboratorium.

DET SORTE HUL

Michel-Eugène Chevreul, (1786 – 1889), fransk kemiker, professor ved Muséum national d’histoire naturelle. Chevreul anses for en af grundlæggerne af den organiske kemi. Han påviste, at fedtstoffer er opbygget af glycerol og fedtsyrer, isolerede og navngav en lang række fedtsyrer (bl.a. stearin-, og valerianesyre) og fandt, at de kunne karakteriseres ved deres smeltepunkt.

Goethes farvelære (1810) er udgangspunkt for de teorier, der beskæftiger sig med farverne som kunstnerisk virkemiddel. Michel Eugène Chevreul, der var kemiker og direktør for gobelinfabrikken i Paris, studerede farvernes gensidige påvirkning, og hans værk De la Loi du contraste simultané des couleurs et de l’assortiment des objets colorés (1839) blev det videnskabelige grundlag for det impressionistiske maleri. Hans erkendelse af, at en given farve får sin specielle kvalitet i kraft af et modspil til andre farver.

Eugéne Chevreul, (1786 – 1889) havde bemærket, at den sorte farve aldrig bliver fuldkommen sort, så han besluttede sig til at skelne mellem fysisk sort og den absolutte sorte, hvor der ikke er noget reflekterende hvidt lys. Og for at få en absolut sort, havde han sindrigt udtænkt følgende system: Det er nok at skære en cirkel i et stykke hvidt (eller tonet) karton, og bagved den cirkulære åbning anbringe en omhyggeligt sortfarvet kegle af papir.
Set fra en kort afstand virker hullet meget sortere, end en cirkulær udskæring af et hvilket somhelst stykke sort velourstof, klistret op på det hvide karton ved siden af hullet.

—————————————————————————————

To see a world in a grain of sand,
And a heaven in a wild flower,
Hold infinity in the palm of your hand,
And eternity in an hour.

(William Blake – Auguries of Innocence)