BONJOUR LEVITHAN


.

The Marriage of Heaven and Hell
William Blake

A MEMORABLE FANCY

…I now asked my companion which was my eternal lot? he said, between the black & white spiders.
But now, from between the black & white spiders, a cloud and fire burst and rolled thro’ the deep, blackning all beneath, so that the nether deep grew black as a sea & rolled with a terrible noise; beneath us was nothing now to be seen but a black tempest, till looking east between the clouds & the waves, we saw a cataract of blood mixed with fire, and not many stones throw from us appear’d and sunk again the scaly fold of a monstrous serpent; at last to the east, distant about three degrees appear’d a fiery crest above the waves; slowly it reared like a ridge of golden rocks till we discover’d two globes of crimson fire, from which the sea fled away in clouds of smoke, and now we saw, it was the head of Leviathan; his forehead was divided into streaks of green & purple like those on a tygers forehead: soon we saw his mouth & red gills hang just above the raging foam tinging the black deep with beams of blood, advancing toward us with all the fury of a spiritual existence.
My friend the Angel climb’d up from his station into the mill; I remain’d alone, & then this appearance was no more, but I found myself sitting on a pleasant bank beside a river by moonlight…
——————————————————————————————————————————————

William Blake (1757-1827) er en af de store digter-filosoffer i verdenslitteraturen. I sin samtid blev han opfattet som sær, kaotisk og ligefrem gal og han levede sit liv – bogstaveligt og billedligt – i Londons sidegader, fattig og delvis glemt. Først i vor tid har han fået en renæssance, som en original og visionær digter, der hører hjemme ved siden af folk som Milton og Shakespeare.

Ægteskabet mellem himmel og helvede
William Blake

Uddrag fra kapitlet : En betyningsfuld fantasi
…Jeg spurgte nu min ledsager (Englen), hvor min evige skæbne var at finde. Han svarede: Imellem de sorte og hvide edderkopper.
Men der mellem de sorte og hvide edderkopper slog nu en sky op, omgivet af flammer; den rullede gennem afgrunden og formørkede alt under os, så dybet dernede blev sort som havet og bruste med en forfærdelig lyd.
Først var der inte at se end en begsort uvejrsky, men da vi kikkede mod øst, opdagede vi mellem skyer og bølger en fos af blod og ild, og ikke mange stenkast fra os fik vi (Blake og en engel) nu øje på en vældig slange, hvis skællede bugtninger skiftevis steg og sank. Til sidst hævede sig, omtrent tre grader til øst, en flammende dragekam op af bølgerne. Langsomt rejste den sig som en gylden bjergryg, og vi opdagede to kugler som gloende ild, som drev vandet borte fra sig, så det stod op i vældige dampskyer. Og nu så vi, at det var Leviatans hovede. Panden var stribet som på en tiger, men af grønt og pupur, og snart så vi en mund og røde gæller stryge hen over det sydende havskum, så det sorte dyb farvedes af lysende blodstriber — på vej hen i mod os som et åndevæsens rasende hast.
Min ven englen klatrede op fra det sted hvor han sad, og søgte tilflugt i fabrikken. Jeg blev alene tilbage; så forsvandt det ræddelige syn, og jeg fandt mig selv siddende på en yndig flodbred i måneskin…

Litteratur.
1.William Blake. Ægteskabet mellem Himmel og Helvede og andre skrifter. I udvalg og oversættelse ved Niels Alkjær. København 1952. Thaning & Appel.
2.Livjatan. ( latin: Leviathan) er et kæmpemæsigt havuhyre.
Livjatan omtales i Bibelen som det uhyre, Jahve i urtiden besejrede. Denne kamp mellem Jahve og Livjatan omtales blandt andet i Salmernes Bog 74,14: Du knuste Livjatans hoveder og gav dem som føde til havets fisk. Også i Jobs Bog 40,25 – 41,26 findes kampmotivet, hvor Jahve spørger Job, om denne kunne kæmpe på samme måde som Jahve mod Livjatan.
Dette kampmotiv findes også i andre myter udenfor Bibelen, blandt andet i Ba’alsmyten fra Ugarit, hvor Ba’al dræber Livjatan. Generelt er det dog nedtonet i Gammel Testamente for i stedet at betone Jahves uindskrænket magt. I Salme 104,26 er Livjatan et havuhyre som har havet til legeplads. “Der sejler skibene, der er Livjatan, som du skabte til at lege i det”.

http://da.wikipedia.org/wiki/Livjatan_(havuhyre)