THE TIGER AND THE LAMB

—————————————————————————————

William Blake (1757-1827) er en af de store digter-filosoffer i verdenslitteraturen. I sin samtid blev han opfattet som sær, kaotisk og ligefrem gal og han levede sit liv – bogstaveligt og billedligt – i Londons sidegader, fattig og delvis glemt. Først i vor tid har han fået en renæssance, som en original og visionær digter, der hører hjemme ved siden af folk som Milton og Shakespeare.
————————————————————————————
The Tyger

Tyger! Tyger! burning bright,
In the forests of the night,
What immortal hand or eye
Could frame thy fearful symmetry?
 
In what distant deeps or skies
Burnt the fire of thine eyes?
On what wings dare he aspire?
What the hand dare sieze the fire?
 
And what shoulder, & what art,
Could twist the sinews of thy heart?
And when thy heart began to beat,
What dread hand? & what dread feet?
 
What the hammer? what the chain?
In what furnace was thy brain?
What the anvil? what dread grasp
Dare its deadly terrors clasp?
 
When the stars threw down their spears,
And water’d heaven with their tears,
Did he smile his work to see?
Did he who made the Lamb make thee?
 
Tyger! Tyger! burning bright
In the forests of the night,
What immortal hand or eye
Dare frame thy fearful symmetry?

————————————————————————————————

The Lamb

Little Lamb who made thee
Dost thou know who made thee
Gave thee life & bid thee feed.
By the stream & o’er the mead;
Gave thee clothing of delight,
Softest clothing wooly bright;
Gave thee such a tender voice,
Making all the vales rejoice!
Little Lamb who made thee
Dost thou know who made thee

Little Lamb I’ll tell thee,
Little Lamb I’ll tell thee!
He is called by thy name,
For he calls himself a Lamb:
He is meek & he is mild,
He became a little child:
I a child & thou a lamb,
We are called by his name.
Little Lamb God bless thee.
Little Lamb God bless thee.

—————————————————————————

The Lamb fra ‘Songs of Innocence’ er ikke dogmatik eller symbol, men det simple uforklarlige stykke liv der springer om på marken i hvid uld og vider sig ud til hele verdens åndedræt bæver i det.
Ej heller er The Tyger fra ‘Songs of Experience’ dogmatik eller symbol, men livet der spiller ud i en symfoni over det vældige og det forfærdelige. Frygtløst, omend skælvende betaget, ser Blake vilddyret som det er, opfanger forfærdelsens skønhed, styrkens majestæt og han lader det leve sig frem gennem synerne. Tigeren er ikke et led i udviklingens kæde, men et liv der rækker op til selve skabelsen.
Hvis man ikke læser dette digt med briller – skriver Vilhelm Grønbech* – får man fornemmelsen at det er uforeneligt med vor poesi og vor kultur. Gennem Europas åndsliv går der en stærk uhygge, ofte stigende til smertelig indignation over at Vorherre eller naturen har tilladt et sådant brud på en moralsk verdensorden som dette rovdyr, der lever af vold og mord, og som har blod på kløerne og kødstumper mellem tænderne.

Om lammet og tigeren vil mennesker sige, at de strider mod hinanden, de kan ikke være lige sande; livet kan ikke på én gang være uskyld og vildskab, barnehænder der rusker blidt i snehvid uld, og tænder der knaser gennem levende kød ind i knoglerne. Men Blake har ikke set nogen modsigelse; livet er begge dele – ikke lidt af hvert, ikke så meget af hvert at de to sider til nød kan neutralisere hinanden; livet er uskyld helt ud, og det er vildskab helt ud. Den uskyld som leger i The Lamb er ikke fremstillet ved at lidenskaben destilleres ud af livet. En lykke uden lidenskab og derfor uden smerte eksisterer ikke i Blake’ske verdener.

* Vilhelm Peter Grønbech (14. juni 1873 – 21. april 1948) var dr.phil. og professor i religionshistorie ved Københavns Universitet 1915-43 og udgav en lang række bøger om bl.a. sprog, religion og litteraturpersoner.